Dagsarkiv: fredag, 6. december 2013, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den trettende fredag samt dermed også den 65. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, nåede vi begge to ud at løbe, hvilket vil sige, at vi først løbe mine 4.000 meter, hvorefter min Skat løb to kilometer og jeg løb 200 meter.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 17 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, samt gøre rent og rydde op i det yderste højre overskab i køkkenets langside. Så nu er alt det, der befinder sig i det skab, rent og der er kommet lidt mere i kasserne til Solsikkens Sang.

Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil jeg sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, den anden af dem er jo lige som fyldt rigtigt godt op af diverse plyssede ænder, for jeg kan sangens hækle på det igangværende projekt samtidigt med jeg klemmer min Skats ribben, imens han ser fjernsyn, hvilket han lige kan nå at gøre i cirka en halv times tid, før sengen for alvor kalder på os begge to.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:40 …

2013/12/06/201.jpg

… da mit nye kamera og jeg fotograferede det overfor viste billede via badeværelsets åbne vindue, hvilket var en ret så kold fornøjelse, for selv om udendørstemperaturen i mit område af Roskilde lige nu er plus 3,0 grader, så får stormen det til at føles meget koldere.

Sankt Nikolajs dag


Hverdagen.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Nikolajs dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Nikolajs dag og dagen er officiel mindedag for Sankt Nikolaj, der ifølge legende omkring år 300 var biskop i byen Myra i Lykien i Lille Asien altså det nuværende Tyrkiet. Sankt Nikolaj gjorde alt, hvad han kunne for at hjælpe de fattige og der fortælles rigtigt mange historier om hans gavmildhed blandt andet at han, da hans nabo var kommet i akut pengenød, kastede tre poser med guldpenge indtil manden, der ellers havde været nødt til at sælge sine tre døtre til byens bodel for at kunne betale sin gæld, og dermed undgik pigerne denne grumme skæbne.

Sankt Nikolaj er altså med andre ord en rigtigt gavmild gavehelgen og i mange lande holdes der stadigvæk fest til hans minde den 6. december hvert år, hvor børnene får gaver, når de står op om morgen.

De hollænder, der flyttede til USA, da landet endnu var ganske ungt, tog stikken med gavegiveriet om morgen den 6. december med sig, men her blev Sankt Nikolajs navn ændret til det mere engelskklingende Sankt Klaus eller rettere Santa Claus og efterhånden er han til al held blevet helt afkristnet samt endte med at være den milde og trinde julemand med et stort hvidt skæg samt en lang rød kappe, vi kender i dag, og hans udbringning af gaver er flyttet til den 24. samt 25. december.

Ifølge en myte af nyere dato påstås det, at det var den amerikanske sodavandsproducent Coca Cola, der i 1931 fandt ud af, at julemandens tøj skulle have den samme røde farve som deres logo, men hvor vidt det er sandt vides dog ikke, da man allerede før de omtalte Coca Cola reklamers fremkomst i USA ofte havde portrætteret julemanden i disse farver. Derimod kan det godt konstateres, at fremstillingen af julemanden, der indtil da havde været yderst varieret, på det nærmeste er blevet standardiseret efter Coca Colas omtalte reklamer fra 1931.

Julemanden blev første for alvor almindeligt kendt i Danmark fra slutningen af 1800tallet og hos os er han som bekendt knyttet til selve julen samt især juleaften, hvor han kommer med gaver, men kun til de artige børn.

Julemanden blev for øvrigt for allerførste gang omtalt på skrift i Danmark i 1866, hvor der i "Peters Jul" fortælles om ham, at han kommer med juletræet.

Nu er det jo kun juleaften samt julemorgen Sankt Nikolaj, der nu mere er kendt som julemanden, skal omdele julegaver, men det betyder altså ikke, at han dermed holder fri resten af året, for da er han nemlig skytshelgen for søens folk, hvilket skyltes, at han ifølge en legende frelste tre sømænd, der var i havsnød, og derfor er mange af middelalderens kirker, der ligger i havnebyer, viet til Sankt Nikolaj.

På Sankt Nikolajs dag skal vejret allerhelst være godt, for et gammelt vejrvarsel siger: "Sankt Nikolajs vejr giver hele decembers vejr".

En lille sød overraskelse


Hverdagen.

Vi har flere forskellige små så kaldte grønne planter stående på svævehylden i køkkenet …

2013/12/06/101.jpg

… og her til morgen synes vores lille julekaktus

2013/12/06/102.jpg

… at den ville glæde os med en stor fin hvid blomst …

2013/12/06/103.jpg

… der er nu ikke noget så kønt som en blomstrende bladkaktus og så er det for øvrigt anden gang i år, den lille julekaktus, der står på svævehylden i køkkenet, overrasker os med en stor fin hvid blomst.

Det stormer stadigvæk …


Hverdagen.

… også selv om det ind imellem lyder som om, det er knap så kraftigt som det var i går aftes, men der kommer stadigvæk nogle virkelige kraftige vindpust, der får løse genstande til at blæse omkring og der ligger masser af afblæste grene samt kviste overalt udenfor.