… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt bacon, strimler af svinekoteletter, der er svøbt i bacon, samt nogle skriver rugbrød.

Da jeg ryddede til side, vaske op, stille på plads samt tørrede af efter min Skat og min morgenmad samt frokost, benyttede jeg lejligheden til også lige at få vasket og tørret alle de små fade samt skåle, der rummede sidste års julegodter, hvorefter de af dem, der normalt ligger i den store papkasser fra Haribo …

… blev pakket ned i den sammen med de øvrige jule- og vinterrelaterede ting, der normalt er gemt væk i den. Derefter nåede jeg også lige at klare pakningen af de to klare 15 liters SmartBokse …

… der indeholder de allerside af de ting, der var fremme i forbindelse med min oppyntning til julen 2012, så nu er de også klar til at blive kørt ude til Shurgard, men det når vi nok ikke før i morgen.

… det er i morgen søndag den 10. februar 2013 klokken 10:00, at Løb For Livet inviterer til årets udgave af det traditionsrige Fastelavnsløb i Folkeparken, hvor der skal slås katten af tønden.

Så husk at klæde dig ud, kom samt deltag. Det koster kun en rund tier per snude at være med, og hele fortjenesten ved salget af startsnummer går til indkøb af præmier. For der er en præmie til cirka hver femte deltager. Disse præmier er som reglen en lille æske chokolade eller en lille pose slik altså noget, der er blevet købt på tilbud til 10,00 eller 20,00 kroner per styk, men heller mange små præmier end en eller to store. Der ud over er der også flere større præmier, der er sponsoreret af diverse lokale handlende samt virksomheder.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Fastelavn, jeg vil bringe et uddrag fra i morgen, samt den artikel om fastelavnsriset, jeg vil bringe et lille udklip fra her i dag …

I Danmark har man haft kendskab til fastelavnsriset lige siden en gang i 1700-tallet, og man mener, at det har flere forskellige former for rødder i diverse folkelige- samt religiøse traditioner.

En af de religiøse traditioner er, at såkaldte særlige fromme mennesker endnu efter reformationen kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag, sådant at børnene rent fysisk kunne mærke, hvordan Jesus lidelser havde været.

En anden af de folkelige traditioner er, at man ved at rise hinanden med friske grene, hvis knopper stort set er bristefærdige, kunne man øge hinandens frugtbarhed. Da man mente, at man på den måde kunne overfører en del af grenenes spirende frugtbarhed til personen, man riste. Dertil kom, at det at rise hinanden var en form for "drilleskik", man holdt fast ved meget længe.

I dag er traditionen med fastelavnsrisene nok mest forbeholdt børnene, der skal rise deres forældrene op af sengen fastelavnsmorgen. Det vil sige, at børnene skal slå på forældrenes dyne samtidigt med de synge "Fastelavn, er mit navn, boller vil jeg have", lige indtil forældrene står op og forhåbentlig bager nogle lækre fastelavnsboller til dem.

Det var først i løbet af 1800-tallet, at man begyndte at fremstille samt at kunne købe fastelavnsris magen til dem, vi kender i dag. Disse fastelavnsris er fremstillet af birkegrene, der er pyntet med for eksempel kulørte papirblomster, papirfrynser og papirserpentiner, en kulørt halvmaske og små sorte katte af pap samt frugt og slik, og måske også med små gaver i form af små stykker legetøj eller et lille spil.