Da min Skat kom hjem fra arbejdet, skiftede vi begge to til løbetøj, hvorefter vi løb min tur på 2,8 kilometer, som min Skat jo bruger som opvarmning til sin normale torsdagstur på 16 kilometer, som han løb, imens jeg lige nåede at stryge resten af dagens to maskinfulde ( 80 stykker ) tøj, før det blev hængt samt lagt på plads i diverse skabe samt skuffer.
Da min Skat kom tilbage efter dagens løbetur, tog han lige noget lynhurtigt frokost, hvorefter vi besøgte DanCenters hjemmeside for at se, om vi har mulighed for at leje et sommerhus et eller andet sted på eller tæt ved Djursland i næste uge.
Det tog os under en halv times tid at finde et sommerhus, der tilsyneladende langt mere end dækker vores behov samt at bestille det. Så fra på lørdag den 9. juni 2012 efter klokken 16.00 samt til og med næste lørdag altså den 16. juni 2012 før klokken 10:00, vil vores faste base være et lejet sommerhus i Øer lige udenfor Ebeltoft på Djursland.
Når nu vi sad foran computeren, så bestilte vi også lige en færgebillet, da vi er blevet enige om, at vi i år, når vi tager hjem fra Jylland, vil prøve noget nyt og derfor tager vi hjemad via Mols-Linien.