Arkiver

I dag starter sommeren …


Hverdagen.

… eller retter ifølge kalenderen starter sommeren officielt i dag, men det er lige som om vejrguderne ikke rigtigt har forstået det, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde kun plus 7,2 grader og det blæser rigtigt koldt samt efterårsagtigt.

Så det fine sommerlige vejr med masser af solskin fra en høj klar blå samt næsten skyfri himmel, vejrguderne var så søde at give os i pinseuge, er desværre allerede helt overstået for denne gang og jeg håber så sandeligt ikke, at jeg dermed så også kan skrive, at det var i hvert fald vejrmæssig den sommer.

Min Skat og jeg er for længst gået i gang med at glæde os til vores ti dage forsommerferie, der jo er blevet udsat med en uges tid, og det vil være helt vildt skønt, hvis vi kan få overbevist vejrguderne om, at det gode sommervejr, der hvor dagstemperaturen er på den rigtigt side altså den varme side af de tyve plusgrader skal vende tilbage sådant, at vi har glæde af det i vores forsommerferie. Så vi rigtigt kan komme til at nyde det fuldt ud.