Arkiver

Husk at …


Hverdagen.

… det er i dag søndag den 8. januar 2012 klokken 10:00, at Løb For Livet har inviteret til årets allerførste udgave af Folkeparkens Motionsløb.

Det er for øvrigt Folkeparkens Motionsløbs 15 års fødselsdagsløb samt løb nummer 180 i Folkeparken. Det vil sige, på en måde er det vel løb nummer 181, da Folkeparken den 7. marts 2010 dannede rammer om det allerførste marathonløb i Roskilde.

Så kom og deltag. Det koster kun en rund tier per snude at være med, og hele fortjenesten ved salget af startsnummer går til indkøb af præmier. For der er en præmie til cirka hver femte deltager. Disse præmier er som reglen en lille æske chokolade eller en lille pose slik. Altså noget der er blevet købt på tilbud til 10,00 eller 20,00 kroner per styk, men heller mange små præmier end en eller to store.