Arkiver

Anden til sjette nytårsdag


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om anden til sjette nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Nu til dags betragter vi anden januar samt de fem efterfølgende dage som værende helt almindelige hverdage, men i gamle dage hed de stadigvæk niende dag jul, tiende dag jul, elvte dag jul, tolvte dag jul samt trettende dag jul, der jo også er Hellig Tre Konger, altså henholdsvis den 9., 10., 11., 12. samt 13. dag efter 1. juledag. Rent faktisk blev også disse fem dag betragte som julehelligdage og altså dermed værende i forlængelse af helligdagene før nytår.

Efter nytårsdag var man dog ikke helt så nøje regnede med hensyn til overholdelsen af helligdagene for der var jo mange daglige pligter, der bare skulle klares, men som reglen afsluttede man arbejdsdagene lidt tidligere end normalt og om aftener morede man sig med forskellige former for leg samt underholdning i de såkaldte julestuer rundt omkring på gårdene. Det var så godt nok især børnene samt de helt unge, der havde tid til den slags fornøjelser.

Der er mig bekendt pudsig nok ikke tilknyttet nogen som helst former for varsler heller ikke for vejret i forbindelse med disse allersidste juledage.