Da jeg en eftermiddag i slutningen af april måned sidste år var i fuld gang med at snitte forskellige former for frugter, der skulle bruges til en skål frugtsalat ala Tine, flækkede jeg et æble, så jeg kunne komme til at fjerne dets kærnehus, før jeg snittede det. Da jeg opdagede, at to af æblets kærner var begyndt at spire, tog jeg dem fra og senere samme eftermiddag puttede jeg dem ned i hvert sin lille plastik urtepotte, der var fyldt op med fugtig prikke- og såmuld.
Efter nogle ganske få dages tid kom en fin lille lysegrøn spire op af jorden i hvert af de to små plastik urtepotter med fugtigt prikke- og såmuld og efter nogle ganske få ugers tid var spirerne blevet til to små planter med meget små lysegrønne blade, der til forveksling lignede bladene på et æbletræ.
Da jeg en formiddag i midten af juni måned sidste år viste vores under-underbo rundt i vores lejlighed samt på vores altan samtidigt med jeg instruerede ham i, hvordan han skulle passe og pleje alle vores allerede på det tidspunkt alt andet end små plantepusser, spurgte han mig: "Er det der et lille æbletræ ?" og dertil kunne jeg kun svare: "Ja".
Jeg indrømmer hellere end gerne samt helt uden at skamme mig over det, at jeg ikke ved ret meget om planter og at jeg altså heller ikke ved ret meget om, hvordan man skal passe et æbletræ, så det overlever mere end kun en vækstsæson, men jeg har dels søgt hjælp ude på internettet og dels hos vores under-underbo, der jo har en kolonihave, og dermed har jeg fundet ud af, at mine to meget små æbletræer rent faktisk godt kan overleve, hvis jeg bare passer godt på dem.
Hvis de to små æbletræer havde stået i en have, ville de have haft meget mere jord om deres fine sarte rødder, end de har nu, hvor de står i hver sin plastik urtepotte, og der ville med meget stor sandsynlighed også have ligget visne blande ovenpå jorden og dermed ville de have været beskyttet mod frost i hvert fald ind til en vis grad.
Nu står de to små æbletræer jo i hver sin plastik urtepotte på den ene af altanens to hylder og dermed er de mere udsatte, så i går aftes, da vi fandt ud af, at udendørstemperaturen i løbet af natten ikke kun ville nå ned til frysepunktet, men at den også ville nå et pænt stykke under frysepunktet, blev vi enige om, at de to små æbletræer, nok ikke skulle stå ude på altanen i nat.
Vores første tanke var at stille de to små æbletræer i vores garage, men den er ikke altid helt frostfri og så vil de jo slet ikke få lys der, så den ide blev droppet. Det sammen blev ideen om at stille de to små æbletræer i vores kælderrum, for godt nok er den frostfrit, men det er en yderst begrænset mænge lys, der kommer ind i den, og så var det, at min Skat fandt på at stille de to små æbletræer foran vinduet i vores badeværelse …
… der jo er vores lille lejligheds koldeste rum og hvor de jo vil få masser af lys. Så nu håber vi begge to, at det rent faktisk lykkes for vores to små æbletræer at overleve vinteren samt at de meget snart vil begynde at danne små grønne knopper, der springer ud og bliver til fine blade, når foråret en gang forhåbentlig ikke alt for langt ude i fremtiden når til vores breddegrader.
Bonus information:
At badeværelsesvinduets omgivelser ser ud, som de lige for tiden gør, skyldes, at vi endnu har haft overskudet og tiden samt især pegene til, da vi foretrækker at spare op og betale kontant i stedet for at købe på klods eller for lånte penge, at vi har kunnet komme i gang med den næste større opgave i vores lille lejlighed, der jo kommer til at hedde: en modernisering samt total renovering af badeværelset.
