… kogte crispy majs og meget fine ærter, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.
Egentlig er det vel på en måde lidt snyd, når jeg påstår, at der er tale om årets så absolutte allerførste stykke færdigt håndarbejde. For i virkeligheden har jeg været i gang med dette hækleprojekt i lidt over de sidste to måneders tid af det gamle år, hvor jeg har hæklet på det, hver gang jeg har haft det fornødne overskud og den nødvendige tid til det, men da det først er i løbet af i dag, jeg har nået at hæfte samtlige af de i alt halvfers hæfteender, der var på dette gule hæklede sengetæppe til vores dobbeltseng …
… så bliver det altså fremvist som værende årets allerførste stykke færdigt håndarbejde fra min side af.
Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, da det nu en gang er den slags, jeg er allerbedst til at fremstille, og jeg har brugt både de tredve nøgler gult ( farve nummer 2032 ) Perle Acryl ( 100% acryl ), jeg fik i fødselsdagsgave, samt de fem af de ti nøgler gult Perle Acryl, jeg fik i min påskegave fra Fakse. Tæppet er for øvrigt hæklet med min Perle Inox hæklenål nummer 3,5.
Det har været et rigtigt hyggeligt, men også til allersidste et rigtigt tungt projekt at sidde med, for det er hæklet i et stykke, men samtidigt har det været en kæmpestor fordel, at det er hæklet af tyndt acrylgarn. For rent faktisk vejer det ikke mere end 1.755,00 gram. Samtidigt med det er der jo også den fordel ved det, at når det er hæklet af tyndt acrylgarn bliver det hurtigt tørt, når det bliver vasket.
Jeg vil ikke afvise, at jeg kommer til at hækle mindst et mere af slagsen, for rent faktisk har jeg mere end lyst til at gå i gang med det næste sengetæppe lige med det samme, men da jeg ikke har nok garn med det samme indfarvningsnummer til så stort et projekt liggende på lager, så kommer jeg ikke i gang med det sådant lige med det samme.
… samt indeværende uges allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et tæt skydække, der byd på finregn. Jeg håber virkeligt ikke, at det er en indikator for, hvordan vejrguderne har tænkt sig, at det nye år skal være på det vejrmæssige plan.
… efter sig selv er åbenbart alt for besværligt eller i hvert fald noget alle de miljøubeviste ynkelige kræ, der i går aftes samt i nat skulle skyde det nye år ind, tilsyneladende slet ikke kan finde ud af. For lige præcist sådant …
… ser der ud på langt de fleste af samtlige af udendørsarealerne i hele vores bebyggelse. Så i morgen tidlig, når vores bebyggelse varmemester samt to ejendomsfunktioner møder på arbejdet, kan de gå i gang med at rydde op efter alle tumperne, der ikke lige kan magte at nedværde sig til at gå i gang med den slags hårdt fysisk arbejde det jo trods alt er at skulle rydde op efter sig selv.
Fyrværkeri er i den grad miljø- og sundhedsskadeligt, da det dels udsender problematiske stoffer som for eksempel antimon, barium, kobber, PVC, strontium, forskellige forme for tungmetaller samt et hav af små fine miljø- og sundhedsskadelige partikler, der kan trænge ned i lungerne, samtidigt med at mange af raketterne også danne små mængder dioxin, når de sendes op for at eksplodere på nattehimlen.
Så skal jeg være helt ærligt, så er det hvis ved at være langt mere end på høje tide, der kommer et total forbud mod dette årlige tilbagevendende miljøsvineri. Man kan jo altid start med at sætte en kæmpe stor miljøafgift på samtlige former for fyrværkeri. Denne miljøafgift kan jo så meget passende bruges til at dække omkostningerne i forbindelse med oprydning efter årets nytårsknald.
Jeg undskylder den meget dårlige billedkvalitet, men mit kamera er bare ikke godt til at fotografere i mørke eller halvmørke og slet ikke når det så også småregner.
… samt indeværende uges allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede på det nærmeste, da regnen stod ned i tykke torve. Jeg håber virkeligt ikke, at det er en indikator for, hvordan vejrguderne har tænkt sig, at det nye år skal være på det vejrmæssige plan.
For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Nytårsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Den 1. januar bliver også kaldt for Syvende Dag Jul samt Første Nytårsdag.
I gamle dage, når gårdens beboere vågnede nytårsmorgen, måtte de intet foretage sig, før de havde spist et eller andet. Når det så var gjort, gik husbonden udenfor og skød nytåret ind, ligesom han havde gjort det aften før, hvis han altså havde et gevær. Derefter spist man den normale morgenmad.
Lidt op ad dagen gik alle i kirke, hvor man ville "ofre" til præsten og degnen. Det vil sige, at man gav dem deres nytårsgratiale. I øvrigt var nytårsdag også den gang en helligdag, så resten af dagen hyggede man sig med stilfærdige sysler.
Nytåret var i gamle dage en af årets helt centrale højtider, for allerede under Knud Den Store, der levede omkring år 1000, blev det besluttet, at Den Ottende Dag Jul, det vil sige den ottende dag efter første juledag, altså den dag, vi nu til dags kalder nytårsdag, skulle være opsigelse samt skiftedag. Dette blev dog ændret flere gange i løbet af de efterfølgende århundreder.
Allervigtigst på det nye års allerførste dag var nok alle de mange meget forskellige varsler, som datidens bonde tog. Det var varsler, der blandt meget andet kunne spå om det nye års høst. At høsten blev god, var naturligvis meget vigtigere end alt andet. Høsten var jo alt afgørende for, om der ville blive mad nok til hele bondens husstand altså både mennesker og dyr, eller om man skulle komme til at sulte og dermed lide nød den efterfølgende vinter.
På dette tidspunkt levede man jo "fra hånd til mund" på lige præcist den samme måde som det endnu den dag i dag er tilfældet i mange ulande. Derfor havde de allerfleste varsler også noget med det kommende års høstudbytte samt vejr at gøre.
Vi må i den forbindelse erindre os, at frem til midten af det attende århundrede var over 90% af landets totale befolkning bosiddende uden for byene altså på landet og dermed så godt som uden adgang til alt det, vi i dag forstår ved nyhedsmedier. Det vil sige, at de ikke kendte til hverken aviser, fjernsyn, Internet samt radio og dermed vejrmeldinger samt lignende.
Hvordan kunne man dog leve uden Internet ???
Det kunne man heller ikke, det var jo lige som derfor, man opfandt det.
Om morgen nytårsdag rettede datidens bonde sit blik op mod himlen, for hvis himlen er rød før solopgang, vil året blive præget af krig, pest, uvejr samt andre ubehagelig ting. En anden vejrregel siger, at hvis solen på nytårsdag blot skinner i lige så lang tid det varer at sadle en hest, så vil det blive et frugtbart og dermed i al almindelighed godt år.
Så sluttede år 2011 endeligt langt om længe og vi har lige for nogle ganske få minutters tid siden sagt: "Goddag" til år 2012, hvilket min Skat og jeg gjorde stående foran fjersynet, så vi kunne holde øje med rådhustårnet klokkeslag. Derefter spise vi hver vores brandybønne samtidigt med vi kærligt holdt om hinanden, imens vi lovede hinanden, at vi vil står sammen og at vi i fællesskab vil prøve på at komme igennem alle de mange meget forskellige opgaver samt prøvelser, som år 2012 desværre nok vil komme til at byde os og så håber vi ellers på, at det vil være allermest af de gode ting samt allermindst af de onde ting, vi skal igennem i år.
Derefter tog min Skat sit kamera, hvorefter han gik ud i badeværelset, hvor han åbnede vinduet, og imens han er i fuld gang med at fotografere fyrværkeriet, som lyser samt stråler med mange forskellige flotte og kønne farver på himlen over vores område af Roskilde, så vil jeg lige ønske jer alle sammen derude i Blogland et rigtigt godt samt yderst lykkebringende nyt år.
Jeg håber, at år 2012 virkeligt vil blive et af de år, vi alle som en kommer til at huske samt tænke tilbage på med glæde, fordi det forhåbentligt kommer til at rumme en hel masse rigtigt godt til os alle sammen.
🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂