… kogt gulerødder, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust bacon, chili samt knust hvidløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Igen i dag lykkedes det for den lavt hængende sol at varme luften ude på vores altan lige præcist så meget op, at min Skat og jeg har kunne holde ud at have den ene af de to altandøre stående åbent i næsten tre timers tid, men lige så snart solen så småt begyndte at gå ned, begyndte det at blive alt for koldt at have altandøren stående åbent.

Før jeg lukkede den åbne altandør, nåede jeg lige at fotografere dagens helt enkelte, men dog så smukke solnedgang over Holbækmotorvejen …

… som den så ud klokken lige præcist 16:15 og jeg nåede også lige at prøve zoomfunktionen på mit kamera, hvilket resulterede i dette billede …

… af det samme motiv. Kranen på billedet er den, der lige for tiden bruges til nedrivningen af den en af de to broer, der fører Køgevej over Holbækmotorvejen og som senere skal bruges til bygningen af den ene af de nye broer, der skal fører Køgevej hen over den udvidede Holbækmotorvej.

Det var godt nok meningen, at min veninde fra Borholm skulle have kigget forbi os i går, men desværre blev hun nødt til at ændre lidt på den plan, så derfor kom hun først på besøg i dag. Det gjorde nu ikke spor, for det er altid hyggeligt at se hende også selv om det også denne gang kun blev et af de meget korte besøg.

🙂

Min veninden fra Bornholm hedder faktisk Mette, og vi lærte hinanden at kende i starten af april 2004. Det skete den første dag, jeg kom for at vikariere i receptionen i det firma, hun var ansat i. For det var hende, det stod for min oplæring. Vi faldt i snak og på den måde fandt vi ud af, at vi havde mange fælles interesser samt synspunkter på tilværelseden – alt i alt et rigtigt godt udgangspunkt for at kunne tale rigtigt godt sammen.

Jeg kom flere gang som vikar i receptionen i det firma og på et tidspunkt havde jeg rent faktisk været mere på arbejdet end hende, jeg afløste, havde været i løbet af de sidste ni måneder.

Efter jeg havde "siddet fast" som vikar i firmaets reception i tre måneder – indtil de havde fået ansat en ny receptionist ( firmaets personalechef havde godt nok spurgt mig, om jeg ville have jobbet, men dels følte jeg ikke, at mine fremmedsprogs kundskaber var gode nok til, at jeg kunne sidde i en receptionen i et firma med mange internationale kunder samt samarbejdsparter og dels var der simpelhen bare ikke udfordringer nok i den stilling til mig ), blev jeg tilbudt et fem måneders vikariat som kontorassistent i firmaets journal.

I de fem måneder kom Mette og jeg til at dele kontor, og i løbet af de fem måneder lærte vi for alvor hinanden rigtigt godt at kende. Hun blev på en eller anden måde min faste daglige fortrolige – hende jeg fortalte og talte med stort set alt om.

Da min tidsbegrænsede kontrakt udløb, blev vi enige om, at vi ville forsætte med at holde kontakt med hinanden, og det har vi da også begge to prøvet på både via breve, e-mail, fødselsdag- og julekort, sms samt telefon og vi har da også nået at se hinanden nogle få gange i løbet af de lidt over fem års tid, der er gået siden vi var daglige kollegaer, men derfor var jeg nu alligevel lidt spændt på, om vi stadigvæk ville have noget at sige til hinanden og hvordan det ville være at ses igen.

Det gik efter min mening over alt forventning. Det føltes som om, vi havde talt sammen på arbejdet i går.

🙂

Mette, tak for orkideen …

… og som du kan se, så havde jeg faktisk en ledig urtepotteskjulere til den. Jeg håber, at du kan bruge indholdet af de fire små advents pakker samt julegaven, du fik med, da du gik. På den måde kom vi til at spare portoen og samtidigt ved vi, at pakkerne rent faktisk er nået frem til dig i god tid.

… at det i dag er den første søndag i november samt at det betyder, at der nu kun er lige præcist tre ugers tid til, det er første søndag i advent ?