Arkiver

Denne onsdag morgen …


Hverdagen.

… blev meget langt fra, som min Skat og jeg havde planlagt, at den skulle blive, og meget tyder på, at sådant ender det nok med at gå med resten af dagen.

Min Skat har taget en flex-fridag i dag. For vores bil skal til det årlige serviceeftersyn og den skal derfor afleveres på værkstedet klokken 7:30. Selvfølgelig kunne min Skat godt været taget på arbejdet med de offentlige transportmidler bagefter, men sådant en tur tager cirka to timer og dermed ville han først kunne nå at møde til tidligst klokken cirka 9:30 og på det tidspunkt er næsten halvdelen af hans normale arbejdsdag allerede gået, og så skal han jo så også lige bruge yderligere to timer på at tager hjem igen. Så derfor valgte han at flexe ud i dag.

Vores plan var så, at vi skulle stå op til normalt tid her til morgen, for så kunne min Skat nå at arbejde hjemmefra i nogle timer, før han skulle køre vores bil til værkstedet. Når han så kom hjem derfra, skulle han forsætte med at arbejde hjemmefra i nogle timer og så skulle han og jeg i fællesskab, imens det er lyst og vi derfor kan se, hvad det er, vi fortager os, have hængt årets juledekorationer op ude på vores altan.

Jeg indrømmer heller end gerne, at det bestemt ikke er første gang og at det nok heller ikke bliver den sidste gang, jeg kommer ind på, at det simpelhen ikke kan betale sig for os at lægge planer. For hver gang vi gør det, så kommer der altid et eller andet i vejen og det er der altså også gjort denne gang. For jeg er stadigvæk syg og selv om feberen er på retur, så både hoster og nyser jeg stort set konstant, lige som jeg er så snottet, at jeg stort set slet ikke kan trække vejret igennem næsen. Dertil kommer, at jeg stadigvæk har det allerbedst, når jeg ligge i min seng og sover.

Jeg har mere eller mindre holdt min Skat vågen det meste af natten med mit hosteri og derfor kunne han ikke klare at stå op til normaltid her til morgen, men derimod var han nødt til at sove til 6:30. Dermed fik han ikke lige tid til at arbejde hjemmefra i løbet af morgen. Da jeg ikke har det særligt godt, faktisk føler jeg mig alt andet end på toppen, så er der altså ikke det i mig, der skal til, for at vi kan pynte op ude på altanen i dag. Så det er indtil videre udsat til den kommende weekend.

Nu er min Skat lige kørt hjemmefra og når han kommer tilbage, efter han har afleveret bilen på værkstedet, sætter han sig at arbejde hjemmefra, og jeg går tilbage til min seng. For jeg kan stadigvæk godt mærke, at den samt min dyne og min hovedpude heller end gerne vil have mit selskab, så det får de selvfølgeligt.