Endnu en gang i mit liv kan jeg blot konstatere, at lige så let det er at komme bagud med løsningen af diverse opgaver ( og så er det lige meget om der er tale om sure pligter eller glade fornøjelser ), ja … lige så svært ( for ikke at sige næsten umuligt ) er det at komme lige med igen.
🙁
Det gør det jo heller ikke lige frem nemmere at komme lige med igen med diverse ting, at jeg i meget lang tid ( godt og vel i syv måneder ) ikke har haft ret meget fritid til rådighed og når jeg så endeligt har kunne holde lidt fri, ja … så har jeg været alt for træt og haft alt for lidt overskud til at foretage mig noget som helst.
🙁
Lige nu kan jeg godt mærke på mig selv, at selv om jeg lige har haft fri fra arbejdet i en hel uges tid, så har jeg ikke hverken fået nået bare en lille bitte del af alle de ting, som jeg gerne ville have nået ( og her taler jeg kun om det, som jeg vil kalde "pligter" altså huslige ting – ting som jeg dels ikke har brugt den nødvendige tid på og dels ting, som jeg helt har hoppet over, fordi jeg ikke lige har haft overskud og tid til at gøre dem ), da jeg slet ikke havde håbet på at nå noget som helt kreativt i løbet af denne uge tids.
Jeg kan også godt mærke, at jeg stadigvæk er meget "brugt" eller rettere "misbrugt" – forstået på den måde, at jeg har brugt alt for mange kræfter og alt for meget tid på mit arbejde og at jeg ikke føler, at jeg får noget som helst igen for min indsats.
🙁
Og oven i alt dette kommer så desværre også "Den Kreative And", hvor jeg igen ( eller skal jeg heller skrive stadigvæk ) er cirka ti dage bagefter med hensyn til at være ajour. Igen fordi jeg ikke har haft overskud og tid til at blogge i det omfang, som jeg har lyst til.
🙁
Lige nu er jeg faktisk lige på vippen til at lukke og slukke min blog. Dels fordi jeg er godt træt af, at jeg altid er bagud med mine indlæg, men lige så meget fordi min Skat og jeg ikke er helt enige om hvem af os, som skal have lov til at bestemme, hvordan denne sides layout skal være.
Ok … godt nok ved han meget mere om programmering end mig, men det er trods alt min side og jeg kan simpelhen ikke lide det nye layout, som han mener, at jeg skal bruge fremover … og så er det, at jeg ikke helt kan forstå, at han ikke kan forstå, at jeg vil beholde min blog, som den ser ud lige nu og at jeg ikke vil have den udgave, som han mener, at jeg skal skifte til.
Nå … det her er nok noget, som vi lige skal have talt lidt mere om.
Men hvis jeg forsætter med at blogge, så bliver det med den nuværende layout og ikke noget som helts andet, så meget har jeg allerede sat mig for !!!