Kategoriarkiv: Årets gang

Sankt Calixtus dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Calixtus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Calixtus dag og dagen er officiel mindedag for Calixtus, der oprindeligt var slave for en kristen familie i Rom, da han lod sig omvende til kristendommen, blev han frigivet. Efterfølgende blev Calixtus blandet ind i noget bedrageri og derfor blev han idømt straffearbejde i stenbruddene på Sardinien. Da Calixtus efterfølgende blev løsladt, lod pave Zephyrinus ham fører tilsyn med kirkegården på Via Appia, der for øvrigt stadigvæk bærer hans navn.

Da pave Zephyrinus døde, blev Calixtus valgt til ny biskop for Rom og dermed blev han også den 16. pave, men Calixtus blev først valgt efter en meget svær magtkamp med den stærkt konservative Hippolyt, og uenigheden mellem dem var så stor, at Hippolyt lod sig selv vælge som modpave og på den måde opstod den første splittelse i den kristne kirkes historie.

Ifølge legenden blev Sankt Calixtus dræbt som martyr i år 222 under Kejser Alexander Severus, men inden det skete, havde Calixtus nået at indføre Tamperdagene.

Godt nok er Sankt Calixtus blevet æret som martyr siden det fjerde århundrede, lige som man finder ham i den officielle Martyrfortegnelsen, men det er højst usandsynligt, at han rent faktisk var martyr i ordets egentlig betydning, for i kejser Alexander Severus regeringstid, der startede i år 222 og sluttede i år 235, foregik der ikke forfølgelser af de kristne. Så Sankt Calixtus lidelseshistorie må derfor betragte som ren legende, da den fortæller, at han blev fængslet under Kejser Alekxander Severus og at denne befaldede, at Calixtus skulle kastes ud ad et vindue og derefter ned i en brønd, på lige præcist det sted, hvor kirken St. Maria in Trastevere senere blev bygget.

Før kristendommens indførelse i Norden var året ifølge kalenderen inddelt i kun to årstider nemlig sommer og vinter. Sommeren begyndte den 14. april og vinteren begyndte den 14. oktober, så derfor kaldte man i det gamle danske bondesamfund Sankt Calixtus dag for vinterdag.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Calixtus dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets 41. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 22 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

En lille meget utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder, Årets gang.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fungerer som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der desværre har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans bolig- og især helbredsmæssige situation, der har krævet min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Dertil kommer, at jeg nu efter Pouls alt for tidlige død så slet ikke har lyst til at blogge eller foretaget mig noget som helst andet, da hele mit indre er et stort følelsesmæssigt kaos, men det kan jo være, at jeg får det bedre, nu hvor vi har nået at tømme hele Pouls lejlighed inklusiv hans kælderrum samt både hans og vores lejede rum hos Shurgard i Herlev samtidigt med at alt det med Skifteretten med mere også er helt overstået.

Og som om alt dette ikke var langt mere end nok, så var der cirka to måneders tid, hvor jeg ikke rigtigt kunne samt måtte bruge den højre hånd på grund af bruddet i den, bagefter var jeg så igennem fem måneders tid hele tiden mere eller mindre svimmel på grund af tilbagevending af min virus på balancenerven, som jeg lige for tiden igen “hygger” mig med og så har jeg også haft forstuvet mit højre håndled og min høje tommefinger samt min højre lillefinger, så det har ikke ligefrem fremmet min mulighed for at blogge hverken på Pivs blog eller min egen blog.

Jeg har sat mig for, at jeg skal være lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra år 2015 mangler jeg lidt over 500 af dem, fra 2016 lidt under 600 af dem, fra år 2017 cirka 900 af dem, fra år 2018 cirka 2.250 af dem, fra år 2019 cirka 2.500 af dem, fra år 2020 cirka 1.500 af dem, fra år 2021 cirka 1.000 af dem, fra forrige år cirka 5.000 af dem, fra sidste år cirka 4.500 af dem og fra indeværende år cirka 5.500 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder ti år og fire måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper, når han kan holde øje med tastaturet …

2024/10/13/0001.jpg

… kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, når han kan se, hvad der sker på skærmen, kan han ikke nå tastaturet og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham, ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også meget hellere end gerne vil gøre, for vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores fælles to-do-liste.

Det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 22 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er lørdag den 12. oktober 2024 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 50 dage til, det er den 1. december 2024 og at der dermed også er lige præcist 50 dage til, vi må åbne den allerførste låge i årets julekalender samt den allerførste gave i årets pakkekalender ?

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 22 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Efterårsferie …


Hverdagen, Årets gang.

… får min elskede Skat og jeg desværre heller ikke mulighed for at holde i år, hvis vi altså lige ser bort fra den enkelte flexfridag, han holder i midten eller i slutningen af næste måned, så vores lille bil kan komme til det årlige serviceeftersyn på værkstedet samt de to flexfridage, han holder i slutningen af næsten måned eller i starten af december måned, så vores lille bil kan komme til den hvert andet årlige antirustbehandling, og havde vi haft mulighed for at holde efterårsferie i år, ville vi under inden som helst omstændigheder havde haft lagt den i uge 42, der jo er skolernes efterårsferie.

For i dag, når stort set alle landets skolesøgende lige fra børnehavekassen til det afsluttende år på universitet forlader deres uddannelsessted, tager de hul på årets efterårsferie, og for rigtigt manges vedkommen har også deres forældre samt bedsteforældre sørget for at tage ferie i hele eller en del af næste uge. Så det er altså ikke helt uden grund, at dagen i dagen bliver kaldt for en af årets helt store udrejsedage med rigtigt meget trafik på stort set alle veje.

Allerede fra i eftermiddag af står diverse forlystelsesparker, handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, så alle de mange, der er mere eller mindre tvunget til at holde efterårsferie i den kommende uges tid, kan benytte sig af.

På en måde er det jo rigtigt godt, at der er nogen, der hellere end gerne vil sørger for, at de rigtigt mange efterårsferieholdende ikke kommer til at få mulighed for at kede sig i den kommende uges tid, men på den anden side så finder jeg det også ret så skæmmende, at folk både børn så vel som vokse i dag ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at beskæftige sig selv. At de meget kort skrevet er ved at kede sig mere eller mindre ihjel eller de som minimum er ved at kede deres bagdel i laser, hvis de ikke lige har en eller anden form for beskæftigelsesvejleder i den ene hånd samt en eller anden form for støttepædagog i den anden hånd.

Måske skyldes min yderst nedladende holdning over for alle dem, der simpelthen bare ikke kan eller vil beskæftige sig selv, at jeg er vokset op med en mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen siden har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, der simpelthen bare ikke var i stand til at underholder sig selv i meget mere end maximalt fem sekunder ad gangen, før hun igen skulle bekræftes, beundres samt underholdes.

Rent faktisk var det så slemt, at jeg aldrig nogensinde kunne få lov til at gå på toilettet, uden min mor skulle med, og jeg skulle også altid med hende på toilettet, så jeg kunne underholde hende, imens hun forrettede sit nødtørft, hvilket jo så nok også er årsagen til, at jeg i dag holder så utroligt meget af at være alene samt foretage mig ting uden andres indblanding samt tilstedeværelse.