For os er det ret så sent, at vi her ved 23:00 tiden er ved at geare ned til at gå i seng på en hverdagsaften, især når vi har været oppe siden klokken 04:30 i morges, men vi er næste lige kommet hjem efter en hyggelig aftentur i Zoologisk Have, hvor vi har sagt: "Godnat og sov godt til dyrene".
🙂
Der var flere, end vi havde regnet med, som havde benyttet sig af Zoologisk Haves tilbud til folk med årskort om, at vi kunne komme på aftentur i dag fra klokken 19:00 til 22:00 samt at vi måtte tage en gratist gæst med på hvert årskort. Vi havde taget min storebror med. Jeg håber og tror, at han hyggede sig mindst lige så meget, som vi selv gjorde.
Selvfølgelig havde min Skat taget sit kamera med, men til sidst var det så mørkt, at han ikke kunne tage billeder uden at han skulle bruge blitz og det nænnede han ikke at udsætte dyrene for, så kameraet blev pakke ned i tasken igen.
🙂
Det var sjovt at se, hvordan de forskellig dyr gjorde klar til at sove. Vi så blandt andet, hvordan chimpanserne byggede rede i høet og lagde sig til at sove.
Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z z z z z z z z z z z
På en måde var det som om, at dyrene mest af alt havde lyst til at sige til os: "Gå nu hjem, så vi kan få lov til at sove i fred".
Her kommer nogle få stemningsbilleder fra vores tur.
Vi var kommet i rigtigt god, da vi havde fundet ud af, at vi ville begynde aften med en tur i TP Gigant, vi havde bare ikke lige taget højde for, at den lukkede klokken 18:00, så vi sad på en bænk uden for Zoologisk Have og ventede på at klokken skulle nærme sig 19:00 i næsten en halv times tid. Med udsigten derfra var der heller ikke hel dum eller …
Da vi så endelig var kommet indefor, startede vi med at gå en tur rundt om Fugleøen, hvor de krøltoppede pelikaner var ved at gøre klar til natten …
Så gik vi over til den nordiske afdeling …
… hvor der var lutter idyl hos ulvene. Her fik vi lov til at fotografere ulvemor og hendes hvalpe.
Så gik turen videre til elefanthuset, hvor vi så ikke mindre end en verdenssensation i form af en helt spritny svinerace i svinestien …
… disse søde små grissebasser, skulle ikke kunne være kommet til verden, da deres mor er et helt almindelig tamsvin og deres far er et hjortesvin og disse to svineracer skulle ikke kunne parre sig, der skulle i hvert fald ikke kunne kommer unger ud af det, men … det viste de nybagte forældre ikke noget om.
😉
Imens at havens ensomme hjortesvin han venter på at få selskab af en eller flere artsfælder, har han gået sammen med tamsvinene. Her han kastet sin kærlighed på en af hunene og det har givet disse tre skønne små grissebasser, selv om det skulle kunne lade sig gøre.
Så gik turen videre til de legesyge eller skulle jeg heller skrive de sovende søløver …
… det ser ud som om, denne unge har fundet den helt rigtigt hovedpude.
😉
Der er nu ikke mere liv og glade dage her …
…mest af alt, så det ud som om de tænke: "Kan i så snart gå hjem med jer, så vi kan sove i fred".
Sov godt.
Z Z Z Z Z z z z z z
Hvis man vil vide mere om Zoologisk Have, kan man besøge dens hjemmeside www.zoo.dk.
Der kan ses flere billeder fra vores aftentur i Zoologisk Have her.