Så er vi lige kommet hjem efter årets tredje byvandring her i Roskilde.

Denne gang handlede det om myter, røverhistorier samt sagn og det var endnu en gang den veloplagt bibliotekar og lokalhistoriker Lotte Fang-Borup, som var guid og fortæller.

Vi startede ved rådhusets trappe på Stændertorvet og derfra gik turen til den røde mur ved Roskilde palæ, som i det dagelige nok er mest kendt som "Det Gule Palæ" på grund af dets meget gule farve. Her står der en statue af Roar og Helge, samt to store natursten.

Den ene sten, den som vi ser her …

… er bevistet på, at Fanden har besøgt Roskilde, det skete en Store Bededag.

Nu er der jo bare det, at Fanden ikke kan udstår lyden af kirkeklokker og lige som han var kommet til byen, begyndte alle byens kirkeklokker deres Store Bedesdags ringende, som på det tidspunkt tog en time tides, så han løb, alt hvad han kunne for at komme ud af byen og væk fra larmen så hurtig som muligt, men han faldt ved stendiget på Borgerdiget og tog fra sig ved en stor sten.

Det er nu ikke hans negle, som har ridset de dybe riller i stenen, men det er imod han bedstemors negle.

Det gjorde hun en gang, hvor hun og Fanden kom op at skændes om, hvem af de to, som bestemte i Helvedet. Så tog Fanden sin bedstemor og smed hende ud af Helvede og op på jorden, hvor hun så landende i Roskilde i Borgergade og sætte sine negle / klør ned i denne sten.

Geologerne mener nu, at denne sten har fået sine dybe riller under Istiden, hvor nogle små sten har ligget og rullet frem og tilbage i takt med, at det har været tø og frost.

Men de to andre historier er nu sjovere. 😉

Den anden sten, den som vi ser her …

… som står ikke så langt fra den først, er et bevis på, at den dagværende svenske konge ( jeg kan ikke huske hans navn og nummer ) ikke kunne erober København. Han sagde til en af sine mænd, som var i tvivl om kongens evne: "Det vil være lige så let for mig at indtage Køberhavn, som det vil være for mig at kløve denne sten".

Steen blev ikke kløvet og København blev ikke indtaget.

Hvad steen så gør i Roskilde, mælger historien ikke noget om.

🙂

Så gik turen ned til Domkirken – ingen byvandring i Roskilde uden at Domkirken kommer med.

Her fik vi at vide, at man, hvis man besøger Domkirken nytårsnat lige foran alteret vil kunne se en patomine blive opført. Denne patomine vil efter fortællingerne vise, hvad der kommer til at ske af stort og småt i nye år.

Julenat er der meget tæt proppet med besøgende inde i Domkilden, da der bliver holdt midnatshøjmessen for de døde, da alle som en er stået op af deres grave og gået ned til Domkirken, hvor en afdød biskop holder gudtjensten. Når denne højmesse så er overstået, så går de døde tilbage til deres garve igen.

Så det må være noget af et mylder, som er på gadene imellem Domkirken og byen kirkegårde julenat.

Og så gik turen videre til Maglekile …

… som er byens mest givende kilde, det bliver til ikke mindre end 85.000 liter vand i timen og det er godt nok meget vand.

Maglekildens udspring er dækket af et lille ottekantet hus i to etager …

… ovenpå dets tag sidder en vindfløj i form af en kvinde med svømmehale, det er en søjomfrue, som kun holder til i det ferske vand.

Denne søjumfrue skal besytte kildens vand, så en basilisk ikke finde på, at den vil bo nede i kilde.

En basilisk er det, som kommer ud af det æg, som en gammel hane lægger og hanen må være meget gammel for ellers har han ikke kunne nå at finde ud af, hvordan hønsene bære sig ad med at lægge æg. Når så den gamle hane skal lægge sit æg, så sker det i en møgning, hvor varmen vil ruge æget ud. Skal det være rigtigt fint, så får han en gammel tudse eller snog til at vogte over æget.

Basilisken, som kommer ud af ægget, minder allermest om en lille drage, den er så grim, at hvis man kommer til at se den, så dør man lige på stedet. Og da vores guid ikke kender nogen, som har set en basilisk, så må det jo være sandt.

😉

Ved Maglekilden har der en gang ligget en vandkuranstalt, den blev bygget i 1846 og dens hovedindgang lå lige der, hvor det ottekantede hus ligger nu. Bygningen mindede meget om Roskiles stationsbygning, denne var bare bygget i træ.

Vandkuranstanlet var kun åben i nogle ganske få år, da der ikke var mange, som syntes, at det var spændende at opholde sig der, fordi de hver dag skulle drikke 16 glas vand fra Maglekilden samt bade i dens vand og da dette vand ikke måttes opvarmes før badet, så har det været en noget kold oplevelse, da kildens vand altid hele året rundt kun er fem grader vamt.