Da min Skat og jeg havde nydt aftens menu, vi i fællesskab havde aflivet den medfølgende opvask, min Skat havde nået at støvsuge hele vores lille lejlighed og jeg havde nået at tørre støv af i den, blev vi enige om, at selv om klokken var lidt over 21:00, så ville vi alligevel tage årets juletræ indenfor.

Så derfor satte min Skat fod på årets juletræ samtidigt med jeg fandt vores juletræstæppe, der et stykke kvadratisk flaskegrønt psykisk ustabilt ( læs: nervøs ) velour, der måler 150 centimeter på begge leder, frem, hvorefter det blev langt på "plads" på gulvet ved siden af vores spisebord, før min Skat bar årets juletræ fra altanen og ind i stuen …

… så det kan vende sig til sine nye omgivelser, før vi begynder at pynte det, hvilket vi ikke går i gang med før i morgen efter vi begge to har været ude at løbe.