Da min Skat og jeg havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før jeg fandt de seks flade hvide Kassett papkasser, der rummer alle mine små søde polystrone baby-tumlenisser fra Pobra, frem, og dermed fandt jeg også den lille kælkebakke samt den lille skibakke, min Skat fremstillede til vores snelandskaber for seks års tid siden.

Der er jo tale om snelandskaber og selv om de er befolket med et sandt mylder af små glade samt meget travle nisser, så får de altså lov til at være fremme til slutningen af januar eller starten af februar måned, før de bliver pakket væk.

Det skyldes dels at på denne måde får min Skat og jeg så lov til at glæde os over alle de mange herlige små søde baby-tumle-nisser, jeg efterhånden har nået at få eller købe, samt dels at vinteren jo officielt i hvert fald ifølge kalenderen varer lige til og med udgangen af februar måned. Jeg indrømmer dog langt hellere end gerne, at jeg personligt håber, at vi får en meget lun vinter, der meget tidligt vil bliver efterfulgt af et endnu lunere forår.

Min Skat startede med at finde ud af, hvor kælkebakken og skibakken …

… skal være i år, før han begyndte at formet lidt vat …

… og derefter gik han i gang med at beklæde kælkebakken samt skibakken med det formede vat …

… hvorefter han lagde et stykke hvidt psykisk ustabilt ( læs: nervøst ) velour ovenpå både kælke- og skibakken …

… samt de tre reoler i stuen, der på den måde med lidt god vilje blev omdannet til tre iskolde vinterhvide snelandskaber, alle vores små søde baby-tumle-nisser …

… der langt heller end gerne vil frem i det fri, kan hygge sig i.