Den fjortende fredag samt dermed også den 70. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.
I dag tog min Skat først hjemmefra ved 7:00 tiden, da han skulle med de offentlige transportmidler, da han efter normal arbejdstid skulle deltage i årets julefrokost på arbejdet og han kom hjem ved 21:15 tiden.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 37 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, handle lidt ind samt skrive resten af årets håndskrevne julekort.
Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil vi begge to gå i seng, for lige nu er vi så trætte, at vi har langt mere end almindeligt svært ved at holde so vågne.