Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Den trettende mandag samt dermed også den 61. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale mandagstræning.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 81 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, besøge min Skats tante samt gå vores sædvanlige tur sammen med hende, bagefter nåede jeg at handle lidt ind hos nogle af butikkerne på Ros Torv. Da jeg havde spist min frokost overgav jeg mig samt gik i seng og jeg sov stort set den sidste halvdel af eftermiddagen væk.

Min Skat sidder foran sin computer og der vare nok mindst et par timers tid, før han går i seng, men derfor vil jeg nu alligevel slukke for min computer samt efterfølgende går i seng, for nu er jeg igen så træt, at jeg har langt mere end almindeligt svært ved at holde mig vågen.