Den 1. december 2011 købte jeg, hvad jeg regnede med skulle have været årets kalenderlys sidste år og den 26. december 2011 kom min Skat og jeg så til at købe endnu et bud på sidste års kalenderlys, men det endte med, at det blev et af de seks helt ens Jette Frölich kalenderlys, jeg fik som bonus / frynsegode / gratiale eller hvad jeg nu skal kalde det i oktober måned 2007 på mit indtil videre allersidste job, der blev sidste års kalenderlys.
I år var det rent faktisk min mening, af et af de fem resterende af de overfor omtalte Jette Frölich kalenderlys skulle havde været årets kalenderlys og da vi hentede alle poserne, der skulle fordeles imellem min Skats tante og hendes datter, familien i Fakse samt familien i Jyderup, ude hos Shurgard, tog jeg også tre af de omtalte Jette Frölich kalenderlys med hjem, men inden jeg fik set mig om, var et af dem havnet i posen med min Skats tantes pakkekalender, et af dem var havnet i posen med Heidis pakkekalender og et af dem var havnet i posen med Wivis pakkekalder.
Da vi så i lørdags smuttede rundt om Shurgard for at hente poserne med min Skats fødselsdagsgaver samt hans pakkekalender, glemt jeg desværre alt om, at vi også lige skulle have et af de to resterende af de omtalte Jette Frölich kalenderlys med hjem og derfor havde vi så lige pludseligt tre muligheder med hensyn til årets kalenderlys, nemlig …
1 … at droppe det, da vi alligevel aldrig får den brændt ned til tiden eller
2 … vente med det til vi har været rundt om Shurgard, hvilket vi ikke når før tidligt på lørdag, eller
3 … at købe et …
… og som det kan ses, så valgte jeg den hurtige samt dyre løsning, da så til al held kun kom til at koste 17,47 kroner, da Kvickly i Algade allerede i dag havde sat alle former for kalenderlys ned med 50%.