Arkiver

De lyse nætter begynder


Hverdagen.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om De lyse nætter begynder, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Om sommeren står Solen meget tidligt op samtidigt med den går meget sent ned, hvilket betyder, at den lyse del af døgnet er meget længere end den mørke del af døgnet og selv om nætterne bliver det aldrig helt rigtigt mørkt og derfor kaldes fænomenet for de lyse nætter.

Fænomenet med de lyse nætter skyldes, at Solen i den cirka tre måneder lange periode efter den er gået ned aldrig når at synke længere ned under horisonten, end at den stadigvæk kan nå at oplyse himlen, da Jordens akse, der går igennem polerne, på denne tid af år hælder mod Solen.

Definitionen på de lyse nætter er meget kort skrevet … den periode hvert år, hvor Solen er mindre end 18 grader under horisonten, fra den går ned, til den står op og ved midsommer umiddelbart lige før Sankt Hans er Solen kun cirka 11 grader under horisonten midt på natten.

Jo længere mod nord man befinder sig i sommerhalvåret, jo længere kan man nyde fænomenet med de lyse nætter og ved Polarcirklen kommer Solen aldrig under horisonten og man kan derfor oplever midnatssol.

Der finder for øvrigt tre former for tusmørke og det er henholdsvis …

Borgerlig tusmørke … det vil sige det tidsrum, fra solen går ned, til den er 6 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor langt de fleste former for udendørs aktiviteter som reglen kan foregå uden brug af kunstig lys, og både horisontlinien samt alle genstande på jorden tydeligt kan ses.

Nautisk tusmørke … det vil sige det tidsrum, hvor solen er fra 6 til 12 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor man kan se omridset af alle genstande på jorden, hvorimod horisonten, der hedder kimingen, hvis man befinder sig til søs, er meget vanskelig at skelne.

Astronomisk tusmørke … det vil sige det tidsrum, hvor solen er fra 12 til 18 grader under horisonten eller skrevet på en anden måde … i den periode, hvor man kan se et mere eller mindre kraftigt genskær af Solens lys på himlen.

Det vil altså sige, at de lyse nætter er den periode, hvor det er astronomisk tusmørke hele natten.

Den gyldne samt brugbare tommelfingerregl for de lyse nætter i Danmark hedder … at de starter den 5. maj samt at de slutter den 8. august, men det kan dog variere lidt alt efter, hvor i landet eller rettere på hvilken breddegrad man befinder sig.