Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 48. onsdag samt dermed den 52. hverdag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer. Desværre var der sket et større trafikuheld på Holbækmotorvejen, så der var meget lang kø på den, hvilket betød, at min Skat var næsten halvanden time om at køre hjem fra arbejdet, da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en lidt atypisk onsdag, da Brian satte Heidi af hos mig ved 7:30 tiden, så da jeg blandt andet havde nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 18 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer samt putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tog Heidi og jeg til København for at købe julegaver, det var så nok også det eneste, vi ikke nåede at købe under turen, der blandt mange andre butikker bragte os rundt om Rema 1000 i Hammerichsgade, hvor jeg kom til at købe fire søde glaskugle og et nøgle garn, Tiger i Frederiksberggade, hvor jeg blandt andet købte tre små filtnisser, Stof 2000 i Frederiksborggade, hvor jeg foretog årets 87. ups, og Panduro Hobby i Frederiksborggade, hvor jeg foretog årets 88. ups. Heidi og jeg fulgtes ad i toget til Høje Tåstrup, hvor Brian hentede hende på stationen, og jeg forsatte derfra til Roskilde Station, hvorfra jeg gik hjem.

Dertil kommer, at jeg har nået at skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt min Skats frokost, da Heidi og jeg forkælede os selv ved at spise frokost hos MaDonald's i Nørre Voldgade.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.