Dagsarkiv: fredag, 14. februar 2025, 21:45

Runde hvide-lyseblå-blå hæklede minigaveposer med en hvid snor


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle to runde hvide-blå-lyseblå minigaveposer med en hvid snor …

2025/02/14/1901.jpg

2025/02/14/1902.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, de er hæklet efter og jeg har brugt ti gram hvidt-lyseblåt-blåt ( farvenummer ukendt ) Bomuldsgarn Spray 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram og et gram hvidt ( farvenummer ukendt ) Bomuldsgarn 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram fra Harald Nyborg samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets syvende fredag samt dermed også den 30. hverdag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 22 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, blive færdig med den igangværende bog, putte dagrenovation, pap, papir og plastik i de relevante containere, handle ind hos Dansk Røde Kors, hvor jeg købte en and, syv bøger, en giraf og et næbdyr, samt Rema 1000, hvor jeg foretog årets syttende ups, i Ro´s Have, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Føtex, hvor jeg blandt andet købte en bog, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, hente to små pakker i pakkeboksen på Rabalderstræde i Musicon, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka syv kvarter og med Wivi i cirka tyve minutter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2025/02/14/1801.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket kalkun-, kalve- og svinekød med maximalt 12% fedt, fintsnittet blommecherrytomater og fintsnittet rød peberfrugt …

2025/02/14/1802.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… februar måned fjortende, indeværende års 45. og vinterens 76. samt femtende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Dagens sold – Del 2


Hobby, Hverdagen, Skildpadder, Sold.

I den anden af de to pakker, jeg hentede i pakkeboksen på Rabalderstræde i Musicon, fandt jeg et rundt træ puslespil med alt godt fra koralhavet inklusiv to havskildpadder …

2025/02/14/1701.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos Shop1104026956 Store og inklusiv porto kostede det 65,63 kroner.

Dagens sold


Hobby, Hverdagen, Sold, Ænder.

I den første af de to pakker, jeg hentede i pakkeboksen på Rabalderstræde i Musicon, fandt jeg en gul Building Blocks Toys and …

2025/02/14/1601.jpg

… jeg via AliExpress har købt hos KNEW BUILT Building Blocks Official Store og inklusiv porto kostede den 17,78 kroner.

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har jeg lige hentet to små pakker fra AliExpress i pakkeboksen på Rabalder- stræde i Musicon, så lige så snart jeg har spist frokost samt strøget alt det nyvasket tøj og puttet det på plads, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af dagen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.