Dagsarkiv: fredag, 18. marts 2022, 20:15

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2022/03/18/0501.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det et år, 44 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Det er altid dejligt …


Hverdagen, Årets gang.

… at have noget godt til gode eller at kunne se frem til noget godt samt hyggeligt. For eksempel så lige for tiden ser både min elskede Skat og jeg frem til, at det for alvor skal blive forår på vores breddegrader …

… så vi forhåbentlig meget snart bliver fri for at skulle have så meget tungt vintertøj på, hver gang vi er ude at gå eller løbe.

… at vejret forhåbentlig lige om lidt bliver så lunt samt solrigt, at vi kan holde ud at havde den ene af altandørene stående åben det meste af dagen, så der kan komme både frisk luft, lys og især varme ind i vores stue.

… at vi forhåbentlig meget snart for alvor kan komme i gang med at så diverse blomster, frugter og grønsager både i minedrivhusene samt i små og store urtepotter, der efterfølgende i hvert fald i dagtimerne vil blive stillet ud på vores altan, så vi har noget grønt, vi kan kigge på samtidigt med vi med spænding glædes over at se det gro …

… men meste af alt så glæder vi os begge to over, at min Skat har fået mulighed for at holde fri de tre første dage af uge 15, for det betyder, at der nu kun er tre hele uger samt en mindste lige så hele arbejdsdage til, min Skat og jeg kan tage hul på vores ti dage lange påskeferie.

Så derfor har vi begge to allerede på nuværende tidspunkt påbegyndt nedtællingen til vores påskeferie og det er der vel i grunden ikke noget at sige til, da den bliver den allerførste form for ferie samt fridage i indeværende år ?

Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

2022/03/18/0001.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der er pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.

En kold samt delvis overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd forårsdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen, Årets gang.

… allerede nået til år 2022s 77. dag, 55. hverdag samt elvte fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets tolvte hele weekend samt kun seksten arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.