Nu er det et år, 43 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… er der godt nok rigtigt mange timer til, vi er nået til her hos os, da min Skat og jeg aldrig når at få vores aftensmad før et sted imellem klokken 18:00 og klokken 20:15, men derfor komme dette indlæg nu alligevel til at handle lidt om aftenens menu.

I de sidste tretten års tid har der været en følgeton, der hedder “Aftenens menu …“, her på min blog, da jeg stort set hver aften har taget et fotografi af den først portion af vores middagsmad, jeg har hældt op til mig selv. Dette billede er sammen med en kort beskrivelse af aftenens menu blevet lagt ud på min blog.

Dette har jeg gjort, fordi jeg dermed kunne notere både med billeddokumentation samt ord, hvad vi har fået at spise til middagsmad i løbet af de sidste tretten års tid og dermed kan jeg også se, om det virkeligt passer “at det har vi da lige fået”.

Allerede efter de første par tre måneders tid med “Aftenens menu …“, kunnen vi se, det ikke var helt forkert, når vi selv følte, at der var visse af retterne, vi fik temmeligt tit, for det var der og er der for øvrigt stadigvæk. På den anden side kunne vi også se, at temmeligt tit ikke altid var helt så tit, som vi selv troede, det var.

Der var da også mange retter, vi selv følte, vi fik temmeligt tit, som vi stort set ikke havde nået at få i løbet af de første tre måneders tid med “Aftenens menu …“.

Rent faktisk fandt min Skat og jeg meget hurtigt ud af, at det var ret så sjovt for os, at vi via min blog sådant kunne bladre tilbage og dermed finde ud af, hvor længe det var siden, vi sidste havde fået den ret, vi havde sat os for, vi skulle have igen, og derfor endte det med, at Aftenens menu … blev til et fast stort set dagligt indslag på min blog og det vil det forsætte med at være.

For 22 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gregorius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gregorius dag og i det gamle danske bondesamfund blev lige præcist denne helgen egentligt ikke dyrket særligt meget og det på trods af at hans mærkedag var en ret så betydningsfuld dag, da alle former for indendørsarbejde nemlig skulle være afsluttet før Sankt Gregorius dag og der ikke længere måtte fyres op i huset eller tændes lys om afterne samt morgnerne efter Sankt Gregorius dag.

Den gang troede man nemlig, at forårsjævndøgnet faldt den 12. marts og da den lyse tid af døgnet jo dermed var den længste tid af døgnet, kunne man jo bare gå til ro, når det for alvor begyndte at blive mørkt.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er Sankt Gregorius tø bedre end fireogtyve læs hø og hvis en krage kan skjule sig i den spirende rug på Sankt Gregorius dag, så bliver det et rigtigt godt kornår.