Selv om det stadigvæk er næsten helt mørkt udenfor, så kan jeg lige nu og for kun femte gang i år hører en glad lille solsorte, der meget ihærdigt øver sig i at slå de allermest finurlige triller, hvilket jeg nyder at lægge ører til, for jeg synes, det er så hyggeligt at lytte til hans fine morgensang.

Det er så endnu et lille bitte nogenlunde helt sikkert tegn på, at selv om udendørstemperaturen her i mit lille område af Roskilde lige nu er plus cirka en grad og vinden blæser med to meter i sekundet, så er det noget så frygtelige længe ventede forår altså småt samt meget langsomt ved at være på vej til vores breddegrader.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en smuk kold samt solrig forårsdag.

Lige nu har vi igen slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.