Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets nittende onsdag samt dermed også den tredje hverdag efter vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, derefter hentede han mig ved parkeringspladsen på Ringvejen lige efter krydset ved Eventyrkvarteret, så vi kunne følges ad hjem. På hjemvejen handlede vi ind hos El Giganten på Københavnsvej samt hentede en pakke hos Shell og handlede ind hos Aldi på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer, og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfulde altså 18 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en runde i Ballerup Centret, møde Sky og tale lidt med hende samt handle ind hos Netto, hvor jeg kom til at foretage årets 50. ups, besøge Poul og hjælpe ham med at putte alle hans varer fra Netto på plads, putte dagrenovation i den relevante container for Poul, handle ind hos Herlev Apotek for Poul og hjælpe ham med at putte alle varerne derfra på plads, putte glas i den relevante container for Poul, handle ind hos Vang Poulsen Efterfølger altså bagerne på Herlev Torv og Tiger i Herlev Bymidte Butikscenter for mig selv samt Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter og Rema 1000 på Bangs Torv for Poul, hjælpe Poul med at putte alle hans varer fra Føtex og Rema 1000 på plads, putte diverse former for aviser og reklamer i den relevante container for Poul, handle ind hos Rema 1000 på Bangs Torv for Poul, hjælpe Poul med at putte alle hans varer derfra på plads, putte plastik og metal i de relevante containere for Poul, følges ad hjem med min Skat, vande alle årets stadigvæk helt små plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er lige ved at være færdigt.