Årets syttende søndag samt dermed også den fjerde weekend efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen og det meste af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktikske opgaver. Da vi havde pakket min Skats lille rygsæk med net samt lidt proviant i både fast og flyende form, kørte vi hjemmefra, hvilket vil sige, at vi kørte ind til Frederiksberg, hvor vi ved Forum fandt en god parkeringsplads til vores lille bil, hvor den så kunne slappe af, imens vi brugte cirka fem timers tid på at solde i Accords midlertidige butik i Skindergade. Vi gik for øvrigt både til og fra Accord, så dermed fik vi begge to lidt frisk luft og motion samt nød det spirende forår.
På hjemvejen handlede vi ind hos Netto og Lidl på Københavnsvej samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget og vores lille bil oplevede en haglbyge, hvilket den ikke var særlig tilfreds med.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før vi fordelte dagens sold imellem Poul og os, hvorefter min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.