Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje lørdag samt dermed også den tredje fridag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, sneen daler blidt, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Da vi begge to var både trætte samt uoplagte i morges, blev vi enige om, at denne lørdag primært skulle bruges på lige præcist det, vi havde løst til at foretage os, så min Skat har fået opdateret sin blog om byvandringer i Roskilde og jeg har nået at blive færdigt med det igangværende hæklet projekt samt fået skrevet cirka 50 små manglede indlæg på min blog.

Dertil kommer, at min Skat har nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver samt fået hængt den nye lampe op over det lange køkkenbord og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 17 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.