Jeg er efterhånden meget mildt skrevet ved at være noget så forbandet træt af alle dem, der ifølge dem selv er så vidunderlige, at de kan samt ved alt, især fordi det gang på gang viser sig, at de i virkeligheden stort set ingenting kan eller ved.
I går var der for eksempel en af de overfor omtalte personer, der lige skulle udtale sig meget nedladende om mine hæklede grydelapper og afslutningsvis sagde hun så: "Ja, det er jo selvfølgeligt smart nok, at de er dobbelte, så man ikke hænger fast i alle de løse tråde".
Så er det, at jeg godt kunne tænke mig at få at vide, hvilke løse tråde hun hentyder til, det kan nemlig meget godt være, at det store forkromede toneangivende flertal inklusiv hende selv er så rent ud skrevet talentløse, at de ikke er i stand til at hækle med flere farver uden at det giver et hav at løse tråde, men det er da her stod en stor håndfuld mindre pæne ord, der er blevet slette af censuren til al held ikke ensbetydende med at alle og især jeg er det samme.
For når jeg hækler med flere farver, så set det sådant ud …
… når det igangværende samt senere færdige projekt bliver set fra retsiden, og det sådant ud …
… når det igangværende samt senere færdige projekt bliver set fra retsiden, og de løse tråde i form at hæfteender, der ikke bliver eller kan hæftes undervejs, bliver alle som en hæfte før sammenhæklingen af grydelappens bag- og forside.
Bonusinformation …
Dette indlægs to billeder stammer fra den bog om hjertelige hæklerier, jeg har skrevet på i over et års tid og jeg er selv meget spændt på, hvornår den bliver færdigt samt hvordan og hvornår den bliver udgivet.
Ekstra bonusinformation …
Sikkerhedsnålen i projektets venstre side set fra retsiden bruges til at mærker, hvor langt ( læs: hvor mange rækker ) jeg har hæklet.