Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets anden onsdag samt dermed også den syvende hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer, på hjemvejen kørte han rundt om Vang Poulsens Efterfølger altså bageren på Herlev Torv efter et sønderjysk rugbrød til mig og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 20 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Kvickly i Algade, hvor jeg blandt andet købte en bog, gå en runde på Ro´s Torv, hvor jeg handlede ind hos Føtex, hvor jeg blandt andet købte en bog, H & M, Panduro Hobby, hvor jeg foretog årets fjerde ups, og Tiger samt hentede det nye nummer af Gaffa hos Fona og det nye nummer af Skøn hos Matas, handle ind hos Lidl og Netto på Københavnsvej samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget, hvor jeg købte en rød svampet and, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.