Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets anden lørdag samt dermed også den allerførste fridag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små og mindre praktiske opgaver. Vi gik hjemmefra ved 9:00 tiden og vi startede med at kører de to poser med det ituklippet juletræ over til vores underunderboers kolonihave, før vi kørte ud til Københavnsvej, hvor vi handlede ind hos Lidl og Netto, hvor jeg kom til at foretage årets allerførste ups. Derfra kørte vi til Kiwi Mini Pris i Dommervænget, hvor vi blandt andet købte en blå svampet and samt hentede pakken fra Panduro Hobby, før vi kørte til Søndre Ringvej, hvor vi handlede ind hos Aldi samt hentede pakken fra Creative Company hos Shell.

Da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte de af de nyindkøbte varer, der skulle i fryseren eller i køleskabet, på plads, og jeg nåede at putte batterier, dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, før vi tog frokost.

Da vi havde hygget os med at dele en pose nypoppede popcorn samt set en film, færdigmonterede min Skat lampen, der hænger under hylden, der hænger over vores seng, imens jeg fik puttede resten af de nyindkøbte varer helt rigtig på plads, ryddet op i diverse køkkenskabe og køleskabet samt ryddet til side, vaske op, tørret af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at min Skat har nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, tale i mobiltelefon med Wivi samt skrive diverse små manglende blogindlæg.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.