Arkiver

Farvel til år 2015 og goddag til år 2016


Hverdagen.

Så sluttede år 2015 endeligt langt om længe og vi har lige for nogle ganske få minutters tid siden sagt: "Goddag" til år 2016, hvilket min elskede Skat og jeg gjorde siddende i sofaen foran fjernsynet, hvor vi så viserne på Københavns rådhus ur bevæge sig samtidigt med vi kærligt holdt om hinanden, imens vi lovede hinanden, at vi vil står sammen og at vi i fællesskab vil prøve på at komme igennem alle de mange meget forskellige opgaver samt prøvelser, som år 2016 desværre nok vil komme til at byde os og så håber vi ellers på, at det vil være allermest af de gode ting samt allermindst af de onde ting, vi skal igennem i år.

Da vi var færdige med at ønske hinanden et rigtigt godt nytår, smuttede min Skat ud på altanen, hvor han meget hurtigt konstaterede, at det er alt for tåget til, at han kan fotografere nytårs fyrværkeriet, da man kun kan se raketterne til, de er nået op til bygningernes tagrender, så jeg vil lige meget hurtigt ønske jer alle sammen derude i Blogland et rigtigt godt samt yderst lykkebringende nyt år, før min Skat og jeg ser resten af den igangværende DVDs bonus materialer.

Jeg håber, at år 2016 virkeligt vil blive et af de år, vi alle som en kommer til at huske samt tænke tilbage på med glæde, fordi det forhåbentligt kommer til at rumme en hel masse rigtigt godt til os alle sammen.