… regner det så kraftig, så alle udenomsarealerne i vores bebyggelse står under vand. Hvor er det godt, at min Skat og jeg nåede ud at løbe i går, så vi ikke skal løbe i dag, for det er altså ikke specielt sjovt at være fuldstændige gennemblødt allerede inden man har løbet 100 meter.

… fire skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt stegt medister.

I dag kan min Skat og jeg glæde os over årets anden …

… tredje …

… og fjerde …

… skoleagurkeblomst.

Jeg har lovet Poul, at jeg ringer til ham hver altså hver eneste af årets 365 eller 366 morgner klokken lige præcist 7:00, så jeg kan vække ham, så han kan komme op samt få sin morgenmedicin, og det gjorde jeg også i dag, men han tog ikke telefonen hverken første gang, anden gang, tredje gang, fjerde gang, femte gang, sjette gang, syvende gang, ottende gang, niende gang eller tiende gang. Her begyndte min dumme indre uro for alvor at gøre mig opmærksom på, at noget jo nok ikke helt var, som det skulle være, så imens jeg ringede til Poul for elvte gang, tolvte gang, trettende gang, fjortende gang samt femtende gang, overvejede jeg, om jeg kunne tillade mig at ringe til hans nabo, for hvis Poul ikke have taget sin telefon, da jeg ringede til ham for sekstende gang, så have jeg ringet til hans nabo samt bedt dem om at prøve på at komme i kontakte med ham og havde de ikke kunne det, så var jeg taget ind til ham med det sammen.

Lige nu er jeg bare noget så forbandet lettet over, at det endelig langt om længe lykkedes for mig at få fat på Poul og selvfølgelig kan han ikke gøre for, at han var kommet til at lægge sig på sit højre øre samt at han er næsten helt døv på det venstre øre, men måske skulle han så lade være med at skrue ned for sin telefons ringetones lydstyrke, når han går i seng.

Og så ville jeg ønske, at min dumme indre uro ikke så hurtigt putter mig i allerhøjeste alarmberedskab, men jeg har bare så frygtelig mange gang fundet en af dem, jeg holdt af, hjælpeløse, ilde tilredt eller dødende og selv om jeg jo godt ved, at jeg ikke får lov til at beholde Poul evigt, så vil jeg gøre alt for at holde ham i live, så længe han har sin livsglæde i behold.

Her til morgen overraskede samt glædede vores allermindste påskekaktus …

… der er en halvanden år gammel stikling fra vores store påskekaktus, os med en stor fin rød blomst …

… som vi også godt kan tåle at se fra en anden vinkel …

… for der findes simpelthen ikke noget så kønt som en kaktusblomster.

Her til morgen har vi så i hvert fald ifølge kalenderen taget hul på den allersidste dag af dette års foråret, da sommeren i hvert flad officielt stater i morgen den 1. juni og her til morgen føles det virkeligt også som om, vejrguder allerede her taget forskud på sommerglæderne, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde plus 17,5 grader, selv om Solen er godt gemt bag masser af grå skyer.

🙂

Foråret i år har til al held budt på flere dage, der meste af alt har henledt mine tanker på sommer og især i løbet af de sidste to ugers tid har vejret været virkeligt flot, lunt samt solrigt. Så jeg håber, at årets sommer vil viste sig fra sin allerbedste side af, hvilket vil sige, at den kommer til at byde på masser af solskin samt masser af dage hvor udendørstemperaturen er på den rigtigt side ( læs: den lune sidse ) af de 25 plus grader.

… tre skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og stegt medister, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 17,3 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 17,5 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til en tocifret plusgrad på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og et let lysegråt skydække er ved at lægge sig over vores område af Roskilde, så måske har vejrguderne igen i dag tænkt sig at give os endnu en rigtigt flot samt lun forårsdag.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:19 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:19 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.