Dagsarkiv: onsdag, 18. maj 2016, 20:32

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:25 …

2016/05/18/0601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Dagens frokost …


Hverdagen.

… bliver i dag et billedløst indlæg, for som en kombination af at jeg var sulten samt travlt optaget af at skrive diverse manglende blogindlæg fra sidste uge, så glemte jeg fuldstændigt at fotografere dagens frokost, hvilket jeg først fandt ud af, da jeg ville fremkalde billedet af den, men det ændrer dog ikke på, at dagens frokost i dag var to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og marinerede sild, der var pyntet med lidt friskklippet karse.

Bogsold


Hverdagen.

Fjerde stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev FøtexRo´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe Philippa Gregorys historiske roma "Rosenkrigene – Bind 1 – Den Hvide Dronning" …

2016/05/18/0301.jpg

… og Philippa Gregorys historiske roma "Rosenkrigene – Bind 2 – Den Røde Dronning" …

2016/05/18/0302.jpg

… der var sat ned fra 299,95 kroner per styk til 49,00 kroner per styk, samt Jørgen Hansens "101 Stedet I Danmark" …

2016/05/18/0303.jpg

… der kostede 39,95 kroner.
 
 
Bonusinformation …
Da jeg allerede har købt det tredje bind i Philippa Gregorys serie om Rosekrigene, har jeg nu mulighed for at læse hele fortællingen i dens fulde længde samt rigtigt rækkefølge.

Et blomsterende kastanjetræ


Hverdagen.

Lige for tiden blomstrer det stor kastanjetræ …

2016/05/18/0201.jpg

… der står på hjørnet af Køgevej og Østre Ringvej, så da Lille Nikon og jeg for lidt siden gik forbi det, tillod vi os at fotografere et par …

2016/05/18/0202.jpg

2016/05/18/0203.jpg

… nærbilleder af dets flotte blomster.

Sommer tamperdagen


Hverdagen.

For seksten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om sommer tamperdagen, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke skal årets fire årstider indledelse med tre fastedage, hvilket skyldes, at ordet tamper er afledt af det latinske ord quatemper, der betyder kvartal samt at hver af årets fire årstid jo varer cirka et kvartal.

Der skal således fastes den første onsdag, fredag samt lørdag efter askeonsdag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter pinsedag, den første onsdag, fredag samt lørdag efter Høst Korsmesse og den første onsdag, fredag samt lørdag efter Santa Lucia, hvilket man kan huske ved hjælp af dette lille vers …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist
.

Fra år 1542 afholdte man på samme måde ved indgangen til hver af de fire årstiders begyndelse en så kaldt tamperdag, på hvilket der afholdtes tamperret, og derfor prøvede man på, at få tamperdagene til at falde på faste datoer nemlig henholdsvis den 2. eller 16. marts, den 1. juni, den 21. september samt den 14. december, men de kom dog aldrig til at ligge 100% fast, da man holdt fast i den katolske kirkes afholdes af tamperdagene.

Tamperretten behandlede kun ægteskabelige sager og hvis for eksempel en ung pige kunne bevise, at hun var blevet tvunget til at trolove sig ganske mod sin vilje, kunne hun få tamperretten til at ophæve den uønsket forbindelse.

Tamperretten blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med sommer tamperdagen ud over at fra den retning vinden blæser på sommer tamperdagen, vil vinden blæse hele kvartalet.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… årets 139., forårets 79. og maj måneds attende af slagsen over Astersvej …

2016/05/18/0101.jpg

… forsvandt bag et kedeligt gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.