Dagsarkiv: tirsdag, 17. maj 2016, 5:46

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:42 …

2016/05/17/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

En halvkølig morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 6,5 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 6,8 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til en tocifret plusgrad.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og lette lysegrå skyer er ved at samle sig over vores område af Roskilde, så vejrguder har nok igen i dag tænke sig at give os en halvkedelig forårsdag.

Smut …


Hverdagen.

… og så var år 2016s tre dage lange samt alt for kort pinseferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig, til gengæld kan vi jo så glæde os over, at der forhåbentlig kun er fire hele arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på denne uges weekend.