Dagsarkiv: søndag, 1. maj 2016, 20:08

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens syvende begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:02 …

2016/05/01/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lilla hæklet taske til Zoë


Hverdagen, Håndarbejde, Skildpadder.

Samtidigt med alle vores fartglade skildpadder, min elskede Skat og jeg så dagens Formel 1 løb inklusiv op- samt nedtakten til det og jeg klemte hans ribben, hvilket vil sige, at vi sad tæt, nåede jeg at fremstille denne lille lilla hæklede taske …

2016/05/01/0701.jpg

… til Zoë. Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle lilla ( farvenummer 77 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,50.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 10,4 grader, blæser vinden med fem meter i sekundet, skinner Solen fra en høj klar helt skyfri blå himmel, løber min Skat sin normale søndagstur, der er på 11,6 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan…

2016/05/01/0501.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.400 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 600 meter uden selvskab.

Det er nu helt vildt dejligt …


Hverdagen, Ænder.

… med en plads lige midt i en skøn lun livgivende solstråle …

2016/05/01/0401.jpg

… og så gør det ikke spor, at man skal klemme sig lidt sammen for at kunne komme til at nyde den, for der er altid plads til en til med den helt rette rappe attitude.