Dagsarkiv: onsdag, 6. april 2016, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjortende onsdag samt dermed også den sjette hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 21 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse manglende blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Stocks & More i Algade, Meny, Normal, Søstrene Grenes og Tiger, hvor jeg kom til at foretage årets 37. ups, i Skomagergade, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Føtex, Søstrene Grenes, hvor jeg kom til at foretage årets 38. ups, og Tiger, hvor jeg købte tre små cykler, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle de kommende plantepusser ud på altanen samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… årets 97., forårets 37. og april måneds sjette af slagsen over Køgevej druknede, da vejrguderne sidst på eftermiddagen åbnede for himlens meget store sluser og de endnu ikke har fundet ud af at lukke for dem.

Aftens menu …


Hverdagen.

2016/04/06/0501.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt medister, der er pynte med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

Små cykler til juletræet


Hverdagen.

Syvende stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev TigerRo´s Torv, hvor jeg kom til at købe tre gyldne metal nøgleringe med hver sin lille kulørte plastik cykel …

2016/04/06/0301.jpg

… der kostede en rund tier per styk og lige så snart jeg havde fotograferet dem, blev de befriet for deres nøglering, så de kan komme til at hænge til hygge samt pynt på samtlige af vores fremtidige juletræer.

Årets 38. ups !


Hverdagen.

Sjette stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev Søstrene GrenesRo´s Torv, hvor jeg købte et nøgle lysebrugt ( farvenummer 14-1106 ) Cotton Yarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 160 meter per 50 gram …

2016/04/06/0201.jpg

… der kostede 11,96 kroner, og det skal bruges til et kommende hæklet projekt.

Årets 37. ups !


Hverdagen.

Tredje stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev Tiger i Skomagergade, hvor jeg kom til at foretage årets 37. ups …

2016/04/06/0101.jpg

… i form af tre pakker med et stykke hvidt bomuldsstof, der måler 50,00 x 50,00 centimeter samt kostede en rund tyver per pakker, samt tre pakker med seks kulørte plastik blomster med flad selvklæbende bagside, der kostede en rund tier per pakke.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… årets 97., forårets 37. og april måneds sjette af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Lidt om tankerne bag min blog


Hverdagen, Ænder.

I fredags fyldte min blog ti år og efter lidt over ti år som blogejer, tillader jeg mig her til morgen at tænke lidt over, hvorfor jeg i grunden har en blog …

Min blog er først og fremmest mit lille helt private fristed, for jeg slapper af samt hygger mig gevaldigt med at skrive på den, samtidigt med den fungerer som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok, min opslagstavle, min scrapbog samt meget mere af den slags.

Min blog er meget kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag, men den er altså også …

… stedet hvor jeg skriver om både de gode ting samt de dårlige ting i mit liv.

… stedet hvor jeg skriver om alt det, der gør mig glad samt får mig til at føle, at jeg er i live og at jeg ikke kun lever eller rettere overlever.

… stedet hvor jeg tillader mig at skrive om alt det, der gør jeg ked af det og trist.

… stedet hvor jeg giver mig selv lov til at sætte ord på mine allerinderste følelser og tanker.

… stedet hvor jeg gemmer billederne af mine sidste nye kreative udfoldelser, mit sold samt de sidste nye ænder, der er kommet ind i min "lille" samling.

Jeg er faktisk altid fuldstændigt 100% ærlig om alt det, jeg skriver om på min blog og hvorfor skulle jeg i grunden ikke også være det ?

Min blog er jo en del af mig og selv om jeg så ikke skiver om alt i mit liv, så kommer dog trods alt stort set næsten 99% af det hele i en eller anden form med på min blog. Så de få faste læser af min blog, hvis der ellers er nogen, kommer nok med tiden til at kende mig rigtigt godt.

Nogle vil måske mene, at jeg er alt for ærlig på min blog, men på den anden side har jeg altså ikke lyst til at behage andre, hvis det kræver, at jeg skal mishage mig selv, og kan folk ikke lide det, de læser her på bloggen, kan de jo bare lade være med at læse med.

Faktisk har jeg slet ikke lyst til at være andet end lige præcist den pige, jeg rent faktisk er allerinderst inde. Det er den pige, der bliver sluppet ud i 100% fri dressur på denne blog. For hun har alt for længe på grund af andres underlige samt i bund og grund fuldstændigt totalt ligegyldige holdninger samt meninger været spæret inde, og hun vil så gerne ud samt bare have lov til at være sig selv.

Da jeg startede min blog op, hvilket sket om morgen den 1. april 2006 klokken 6:00, satte jeg mig for, at den skulle være et lige her og nu øjebliksbillede af mit liv. Det var også derfor, jeg i starten aldrig nogen siden skrev om bare en lille bitte brøkdel af alt det, der lå før min blogs fødsel, men nogle gange og især her de sidste cirka syv års tid har jeg følt et virkeligt stort behov for også at få lov til at sætte ord på alle de tanker, der kværner rundt i mit hovedet om mit liv, før min blogs opstart. Det er jo trods alle disse ting og især det de har gjort ved mig, der har fået mig til at blive så i manges øjne underlig, som jeg nu en gang er, og så udgør alle disse ting den manglede 1% af mit liv på denne blog.

Jeg vil dog ikke længere love, at der ikke i ny og næ lige vil komme lidt om mit liv fra tiden før den 1. april 2006 klokken 6:00, men det bliver altså ikke i dag, for lige nu vil jeg meget heller skrive om noget helt andet samt meget mere positivt som for eksempel at flere af kvarterets småfugle lige nu øver sig på deres kønne morgensang samt at det sp meget småt begynder at blive lyst udenfor.