Årets 46. lørdag samt dermed den femtende fridag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Hele dagen er stort set blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktikske opgaver, for da vi begge to var både trætte samt uoplagte i morges, blev vi enige om, at denne lørdag primært skulle bruges på kun det, vi havde allermest løst til at foretage os, så min Skat har det meste af dagen siddet foran sin computer og jeg har det meste af dagen hæklet på det igangværende projekt.
Dertil kommer, at vi har nået at se kvalifikationen til søndagens Formel 1 løb, min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.