Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen, Skildpadder.

Årets 42. onsdag samt dermed den 23. hverdag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en lidt atypisk onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 16 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Brian satte Heidi af ved mig i morges og da vi havde hyggesnakket i cirka halvanden times tid, tog vi en tur København, hvor vi besøgte Tivoli samt gik en hyggelig tur ad Strøget samt de omkringliggende gade, imens vi så på butiksvinduer samt shoppede, jeg nåede blandt andet at foretage årets 71. og 72. ups samt købe lidt nyt julepynt af træ, en lille plysset skildpadde, otte meget små gummi ænder og en keramik and.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.