Årets 41. lørdag samt dermed den femte fridag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktisk opgaver, derefter klaret vi dagens indkøbstur, der bragte os rundt om Kiwi Mini Pris i Dommervænget, Lidl og Netto på Københavnsvej samt Aldi på Søndre Ringvej. Da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi spiste frokost.
Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at se kvalifikationen til søndagens Formel 1 løb samt fuge de afsluttende kanter rundt om vinduet i soveværelset og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 15 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, vande årets resterende plantepusser på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg, snitte seks peberfrugter, rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad og frokost samt rydde op i min Skats værktøjskasse.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, puttede min Skat det sidste af det værktøj, vi har brugt i forbindelse med det helt store total renovering af vores soveværelse, på plads samt overbrusede vores fem husløg, imens jeg fik ryddet til side, vaskede op, tørrede af samt stille på plads efter vores aftensmad, derefter satte min Skat sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.