Årets 31. torsdag og dermed den tyvende samt tredje sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned og Månen er ved at stå op, hvilket sker bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen og første halvdel af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktiske opgaver, derefter løb vi første mine 2.600 meter, hvorefter min Skat løb 3.800 meter og jeg løb 900 meter.
Derefter ryddede vi op og gjorde rent i vores garage samt kørte rundt om vores underunderboers kolonihave med fem affaldsposer med plantedele og rodberiget jord samt til Kara med en bilfuld affald. På hjemvejen handlede vi ind hos Stof & Stil, Lidl og Netto på Københavnsvej samt Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi tog frokost.
Derudover har min Skat blandt andet nå at komme lidt videre med de to igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 40 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, vande alle årets plantepusser på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul samt dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.