Igen i år har jeg sat mig for, at jeg vil holde lidt mere øje med, hvad jeg i grunden bruger mine penge til og derfor har jeg oprettet et regneark til hver af de seks poster, jeg selv mener, er de største, og efter hver måned vil jeg så lige se lidt på tallene.
I løbet af januar måned 2015 nåde jeg totalt at solde for 3.778,17 kroner, i løbet af februar måned 2015 nåede jeg totalt at solde for 1.109,28 kroner, i løbet af marts måned 2015 nåede jeg totalt at solde for 2.523,27 kroner, i løbet af april måned 2015 nåede jeg totalt at solde for 1.667,51 kroner, i løbet af maj måned 2015 nåede jeg totalt at solde for 2.195,08 kroner og i løbet af juni måned 2015 har jeg nået at solde for følgende …
Ænder …
I løbet af juni måned 2015 kom 26 nye ænder ind i mit liv, hvis vi lige ser bort fra de fire af dem, jeg fik af min Skats tante og hende datter, så var den dyreste af dem, den jeg købte i Ree Park, og de billigste af dem, var de seks små, jeg købte i Aalborg Zoo. Månedens udvidelse af min samling af ænder kostede sammenlagt 684,95 kroner.
Bøger …
I løbet af juni måned 2015 kom tretten nye bøger ind i mit liv. Den billigste af dem var "Folkets Nordjylland", jeg fik ganske gratis på Gas Museet, og den dyreste af dem var Walt Disney's "Jumbo Tema – Den allerbedste samling !", der kostede 82,95 kroner. Månedens udvidelse af min samling af bøger kostede sammenlagt 369,09 kroner.
Kreative materialer …
I løbet af juni måned 2015 nåede jeg at foretage en ups, hvilket sammenlagt kom til at koste 115,50 kroner. Desværre har jeg endnu ikke nået at bruge noget af det.
Skildpadder …
I løbet af juni måned 2015 kom ni nye skildpadde ind i mit liv, den dyreste samt største af dem, var den jeg købte i Aalborg Zoo, og den billigste samt mindst af dem, var den jeg købte i Nordsøen Oceanarium. Månedens udvidelse af min samling af skildpadder kostede sammenlagt 608,90 kroner.
Tøj …
I løbet af juni måned 2015 nåede jeg at købe nitten stykker tøj. De to dyreste stykker var et par hvide og et par sorte sko med åben tå samt blonder, der kostede 200,00 kroner per par, og det billigste stykke var en sort stropløs blonde brystholder, der kostede 30,00 kroner. Månedens udvidelse af min garderobe kostede sammenlagt 1.175,75 kroner.
Årstidspynt …
I løbet af juni måned 2015 nåede jeg at udvide min samling af pynt til efterår og Halloween med et lille stykke, min samling af jule- og vinterpynt med nul stykker samt min samling af forårs- og påskepynt med nul stykker. Månedens udvidelse af årstidspynt kostede sammenlagt 22,45 kroner.