Årets 29. tirsdag samt dermed den elvte dag i vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Morgenen og første halvdel af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktiske opgaver, hvilket blandt andet vil sige, at min Skat ved 7:15 tiden kørte vores lille bil hen til dens faste værksted, da dens klimaanlæg var løbet tør for væske, hvorefter han gik hjem derfra. Allerede ved 10:00 ringede en af værkstedets medarbejder til mig for at fortælle mig, at vores bil var klar til at blive hentet.
På vej hen til værkstedet gik min Skat og jeg rundt om skuret foran vores opgang for at putte dagrenovation og papir i de relevante containere samt rundt om containeren ved stamvejen med pap og på vej hjem fra værkstedet handlede vi ind hos Aldi på Søndre Ringvej.
Da vi kom hjem og vi havde fået puttet alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, løb vi første mine 2.400 meter, hvorefter min Skat løb 3.200 meter og jeg løb 900 meter, før vi tog frokost.
Derudover har min Skat blandt andet nå at komme lidt videre med de to igangværende oprydningsopgaver samt tilskære de to manglende stykker fodpanel tilsoveværelset og jeg har blandet nået at hygge mig med et hormonalt betinget migræneanfald det meste af dagen, telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 41 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, vande alle årets plantepusser på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt skrive diverse små manglende blogindlæg.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul samt dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.