I dag er så den allersidste dag af vores sytten dage lange forsommerferie og den skal tilbringes i samt i nærheden af vores lille lejlighed her i Roskilde, hvilket vil sige, at dagen nok kommer til at gå med at pakke resten af alle de medbragte ting ud og komme i gang med at aflive vasketøjsbunken, der i den grad har brugt de sidste otte dage på at vokse sig mega monster stor samt næsten uoverkommelig.
Dertil kommer, at vi skal have handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, da vi ikke nåede at handle ind i går, samt rundt om Shurgard for at hente tingene, der blev kørt derud aften før, vi kørte til Ramshule i Farsø for at holde forsommerferie. Så vi kommer nok ikke til at kede os i dag og der bliver nok heller ikke ret meget tid tilovers til afslapning, blokskrivning samt alle andre former for hyggelige aktiviteter.