Årets anden fredag samt dermed også den femte hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale fredagstræning, da han kom hjem, tog han noget frokost og bagefter satte han sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at skille alle juletræskrogene ad og pakke dem væk, vaske og stryge to maskinfulde altså 20 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind ad to omgange, første gang hos Flensborg Bog & Ide, Søstrene Grene og Tiger i Skomagergade samt Bahne og Kvickly, hvor jeg kom til at købe seks nye bøger, i Algade og anden gang hos Panduro Hobby på Ro´s Torv samt Kiwi Mini Pris i Dommervænget, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi, klare opvindingen af ti nøgler rødt bomuldsgarn samt aflive opvasken efter min Skats og min morgenmad samt min frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt gå i seng, for nu er jeg igen så træt, at jeg ikke simpelthen bare ikke magter at holde mig vågen længere.