Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste dag, allerførste torsdag og dermed den fjerdesidste dag i vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er stort set blevet brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse huslige samt andre former for små praktiske opgaver, for vi har begge to været trætte, det blev også uhyggeligt sent inden vi nåede i seng i nat og vores nye underboer sørgede jo for fest samt larm til klokken cirka 4:30 i morges.

Derudover så har min Skat nået at fotografere nytårsfyrværkeriet og juletræets pynt samt ordne nogle praktiske opgaver via sin computer og jeg har blandt andet nået at blive færdigt med det igangværende hæklet projekt samt vaske og stryge to maskinfulde altså 68 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før vi satte os foran hver sin computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt gå i seng, for nu er jeg igen så træt, at jeg simpelthen bare ikke magter at holde mig vågen længere.