Dagsarkiv: onsdag, 2. december 2015, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 48. onsdag samt dermed den 52. hverdag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer. Desværre var der sket et større trafikuheld på Holbækmotorvejen, så der var meget lang kø på den, hvilket betød, at min Skat var næsten halvanden time om at køre hjem fra arbejdet, da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en lidt atypisk onsdag, da Brian satte Heidi af hos mig ved 7:30 tiden, så da jeg blandt andet havde nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 18 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer samt putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tog Heidi og jeg til København for at købe julegaver, det var så nok også det eneste, vi ikke nåede at købe under turen, der blandt mange andre butikker bragte os rundt om Rema 1000 i Hammerichsgade, hvor jeg kom til at købe fire søde glaskugle og et nøgle garn, Tiger i Frederiksberggade, hvor jeg blandt andet købte tre små filtnisser, Stof 2000 i Frederiksborggade, hvor jeg foretog årets 87. ups, og Panduro Hobby i Frederiksborggade, hvor jeg foretog årets 88. ups. Heidi og jeg fulgtes ad i toget til Høje Tåstrup, hvor Brian hentede hende på stationen, og jeg forsatte derfra til Roskilde Station, hvorfra jeg gik hjem.

Dertil kommer, at jeg har nået at skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt min Skats frokost, da Heidi og jeg forkælede os selv ved at spise frokost hos MaDonald's i Nørre Voldgade.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… årets 336. og 30. sidste samt både decembers måned og vinterens anden af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der på trods af det allerede har givet masser regn i løbet af det sidste lille døgns tid næppe formår at holde sig tæt ret meget længere.

Årets 88. ups !


Hverdagen, Ænder.

Jeg har simpelthen ikke styr på, hvor mange forskellige butikker Heidi og jeg nåede at besøge under dagens hyggelige kombineret gå- samt indkøbstur i Københavns centrum, men det fjerde og allersidste sted, hvor jeg kom til at solde, var Panduro Hobby i Frederiksborggade, hvor jeg kom til at købe et designark med fire forskellige julebilleder …

2015/12/02/0601.jpg

… der kostede 10,00 kroner, samt en pakke med to forskellige polystrone pingviner …

2015/12/02/0602.jpg

… der kostede 36,00 kroner.

Jeg kom også til at foretage årets 88. ups i form af 2,5 meter blåt bomuldsstof med små hvide ænder og ællinger …

2015/12/02/0603.jpg

… der kostede 99,00 kroner per meter, og jeg har allerede adskille ideer med hensyn til, hvad det kan samt skal bruges til.

Årets 87. ups !


Hverdagen.

Jeg har simpelthen ikke styr på, hvor mange forskellige butikker Heidi og jeg nåede at besøge under dagens hyggelige kombineret gå- samt indkøbstur i Københavns centrum, men det tredje sted, hvor jeg kom til at solde, var Stof 2000 i Frederiksborggade, hvor jeg kom til at foretage årets 87. ups i form af en stofrest, der måler 140,00 x 90,00 centimeter, med nisser og rensdyr …

2015/12/02/0501.jpg

… der var sat ned fra 89,95 kroner til 59,95 kroner, og jeg har allerede adskille ideer med hensyn til, hvad det kan samt skal bruges til.

Dagens sold – Del 2


Hverdagen.

Jeg har simpelthen ikke styr på, hvor mange forskellige butikker Heidi og jeg nåede at besøge under dagens hyggelige kombineret gå- samt indkøbstur i Københavns centrum, men det andet sted, hvor jeg kom til at solde, var Tiger i Frederiksberggade, hvor jeg kom til at købe en pose med tre små filtnisser, der holder en lille gylden klokke, hvoraf den ene kan ses her …

2015/12/02/0401.jpg

… der kostede 20,00 kroner.

Dagens sold


Hverdagen.

Jeg har simpelthen ikke styr på, hvor mange forskellige butikker Heidi og jeg nåede at besøge under dagens hyggelige kombineret gå- samt indkøbstur i Københavns centrum, men det allerførste sted, hvor jeg kom til at solde, var Rema 1000 i Hammerichsgade, hvor jeg kom til at købe to forskellige glaskugler, der er formet som et kagehus …

2015/12/02/0301.jpg

2015/12/02/0302.jpg

… og to ens glaskugler, der er formet som en julesok, hvoraf den ene kan ses her …

2015/12/02/0303.jpg

… der kostede 15,00 kroner per styk, samt et nøgle sort Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2015/12/02/0304.jpg

… der var sat ned fra 12,00 kroner til 10,00 kroner.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… årets 336. og 30. sidste samt både decembers måned og vinterens anden af slagsen over Holbækmotorvejen drukende, da vejrguderne endnu en gang har valgt at åbne for himlens meget store sluser.

Dagens allerførste opgave …


Hverdagen.

… af den lidt mere praktiske slags bliver at rydde op samt sortere i alt dette her …

2015/12/02/0201.jpg

… for i går havde min elskede Skat fødselsdag og da han var helt færdigt med at pakke alle sine mange spændende fødselsdagsgaver ud, så var der et lille overskud af papemballage, papir samt gavebånd og det er da godt nok helt vildt imponerende, så meget sådanne noget indpakningspapir med meget mere kan fylde, så jeg ved udemærket godt, hvad dagens allerførste praktiske huslige opgaver kommer til at blive i dag.

For det skal ikke bare lige smides ud, da jeg er så miljøbevist eller nærig – kald det hvad du vil – at jeg klipper de reelle stykker gavepapir fra de stykker gavepapir, gaverne har været pakket ind i, og så bruger jeg dem til at pakke de små af de gaver ind i, vi selv skal give væk. På den måde sparer jeg, hvad der svarer til cirka et par tre meter gavepapir hvert år og det er vel også værd at tage med ?

Dertil kommer, at papemballagen skal i containeren til pap, det vil sige, nogle af de små papæsker bliver gemt, så jeg selv kan bruge dem til at pakke diverse små gaver ned i. Så rent faktisk er det kun de kulørte gavebånd, der skal smides ud, og de skal i containeren til dagrenovationen, da de tilhører kategorien "småt og brændbart".