Månedsarkiv: juli 2015

Lige præcist nu …


Hverdagen.

… kører Thor igen med meget høj hastighed hen over himlen over vores område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner … eller skrevet på en hel anden måde … lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre også giver.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… nyder alle årets plantepusser solskinnet og dagens eneste maskinfuld nyvasket tøj hænger til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, er min Skat til sin helt normale fredagstræning, Piv hjælper mig med at spise min chokolade …

2015/07/17/1401.jpg

.. så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er i gang med at udvælge samt pakke billederne til nogle af de mange manglede blogindlæg fra i går og i forgårs.

En lille times tid senere …


Hverdagen.

Jeg gik ud på altanen for at vande alle årets efterhånden alt andet end små plantepusser og min Skat kom ud for at se den kønne blomst, da er dagens overraskelse, og inden vi fik set os om, så havde vi både nået at høste skovjordbær og skolesagurker, klippe kartoffelplanten ned til cirka halv højde, nippe visne blad og blomster af diverse af årets plantepusser samt sige: "farvel" til seks plantepusser, der enten var gået ud eller aldrig var brugt igennem jordens overfalde, så nu har vi igen to poser med plantedele samt rodberiget jord …

2015/07/17/1201.jpg

… der skal fragte over til vores underunderboers kolonihave, så det kan komme i deres kompostbunke.

Dagens overraskelse


Hverdagen.

Under morgens lille rundtur på vores lukkede altan opdagede jeg denne lille søde blomst …

2015/07/17/0801.jpg

… jeg ved ikke, hvad den hedder, for dens frø er fundet i en lille rund pap dåse med frø til blandede bondehaveblomster, vi forrige år købte hos Aldi på Søndre Ringvej.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… er vaskemaskinen i gang med dagens eneste maskinfuld, sidder min elskede Skat foran sin computer, Piv hjælper mig med at spise min chokolade …

2015/07/17/0701.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er i gang med at finde ud af, hvor mange blogindlæg jeg indtil videre i løbet af indeværende uge er blevet bagud med at skrive.

To forskellige syn på en fredag


Hverdagen.

Hvis indeværende uge havde været en helt normal arbejdsuge, så ville min Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgen have været rørende enige om, at nu var det endeligt langt om længe blevet fredag og dermed var det lige før, vi kunne tage hul på den kommende weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vis simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet fredag og at de første syv dage af vores 23 dage lange sommerferie dermed næsten allerede er brugt helt op.