Dagsarkiv: fredag, 31. juli 2015, 19:30

To vidt forskellige syn på en fredag


Hverdagen.

Hvis indeværende uge havde været en helt normal arbejdsuge, så ville min Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgen have været rørende enige om, at nu var det endeligt langt om længe blevet fredag og dermed var det lige før, vi kunne tage hul på den kommende weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vis simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet fredag og at de første 21 dage af vores 23 dage lange sommerferie dermed næsten allerede er brugt helt op.

Dagens morgenmad …


Hverdagen.

… var rendyrket forkælelse, da den bestod af …

2015/07/31/0001.jpg

… tre tynde skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør og frisk tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet purløg.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… årets 212., sommerens 61. og juli måneds 31. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2015s 212. dag samt 31. fredag, så dermed har min Skat og jeg allerede nået at bruge de første tyve dage af vores 23 dage lange sommerferie, hvilket vil sige, at vi stadigvæk har tre sommerferiedage tilbage.