Dagsarkiv: lørdag, 11. juli 2015, 17:45

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Da min Skat og jeg handlede ind hos Fakta i Østervangs Centret, center er måske nok lidt for meget at kalde det, for det indeholder kun en bodega, en Fakta, en kinesisk restaurant, samt en lille spillehal, kom vi til at give denne rappe gule plastik blyantspidser …

2015/07/11/1601.jpg

… der kostede 15,00 kroner, et nyt kærligt hjem.

Vores lille åndehul


Hverdagen.

Da min Skat og jeg trængte til at få lidt frisk luft samt til bare at være kærester, gik vi årets fjerde fælles tur via skoven over til dammen …

2015/07/11/1501.jpg

… hvor vi hilste på en blishøne og hendes syv søde kyllinger samt en fiskehajer …

2015/07/11/1502.jpg

… før vi gik hjemad via kolonihaveområdet, hvor vi hilste på vores underunderboer og tre af deres børnebørn samt blev vist rundt i deres flotte have.

Vundet op


Hverdagen, Håndarbejde.

Samtidigt med jeg talte i mobiltelefon med Evi, nåede jeg at klar opvindningen otte nøgler kitfarvet ( farve nummer 92 ) Birgith ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 165 meter per 50 gram .

2015/07/11/1401.jpg

… så nu er de lige til at hækle eller strikke af.

Det er meget muligt …


Hverdagen.

… at jeg både i forgårs, i går samt indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske og huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse hele Jan Guillous roma "Ikke at ville se" …

2015/07/11/1101.jpg

… der er det fjerde samt indtil videre sidste bind i hans serie om "Det store århundrede", jeg købte den 29. maj 2015, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i morgen søndag den 12. juli 2015 klokken 10:00, at Løb For Livet inviterer til månedens udgave af det traditionsrige Folkeparkens Motionsløb.

Så kom og deltag samt løb en, to, tre, fire eller fem omgange i Folkeparken altså fra 1,7 kilometer til 8,5 kilometer ad den både meget afvekslende samt kuperet rute, da der løbes på en god blanding af asfalt, fliser, grus og græs.

Det koster kun en rund tier per snude at være med og hele fortjenesten ved salget af startsnummer går til indkøb af præmier, for der er en præmie til cirka hver femte deltager. Disse præmier er som reglen en lille æske chokolade eller en lille pose slik altså noget, der er blevet købt på tilbud til 10,00 eller 20,00 kroner per styk, men heller mange små præmier end et par tre store. Der ud over er der også nogle større præmier, der er sponsoreret af diverse lokale handlende samt virksomheder.

Syv hele år som 100% fuldtids hjemmegående – Del 5


Hverdagen.

Tirsdag den 16. juni 2015 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i syv hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og selv om mange rigtigt mange personer mener, at jeg bør skamme mig noget så frygteligt over det, så indrømmer jeg heller end gerne at jeg slet ikke kan se nogen som helst form for grund til at skamme mig det allermindste over, at jeg i lidt over syv års tid …

… har taget konsekvensen af, at jeg hverken fysisk eller psykisk er i stand til at påtage mig et arbejde og at jeg slet ikke er i stand til at påtage mig et arbejde, som det indtil videre allersidste jeg har haft af slagsen, hvor jeg godt nok var ansat til samt fik løn for 30 timer per uge, men hvor jeg rent faktisk arbejdede mindste 60 timer per uge.

ikke har haft et arbejde, som jeg dybeste set kun har haft, fordi der dermed gik et fast beløb ind på min bankkonto i slutningen af hver måned og at jeg derfor ikke er gået mere op i det end at jeg hver dag allertidligst er mødt til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for sent samt at jeg hver dag allersenest er gået til tiden, men gerne 10-15-20 minutter for tidligt samtidigt med jeg hver dag har brugt langt det meste af arbejdstiden på diverse former for privat fnidder fnadder i stedet for at bruge den til det, jeg rent ud skrevet var ansat til, så jeg dermed har fået mere fritid samtidigt med mine kollegaer har været tvunget til at løse de af mine arbejdsopgaver, jeg ikke selv har kunnet magte løsningen af.

ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, fordi jeg har forgivet at være aktiv jobsøgende samtidigt med jeg rent faktisk ikke har søgt flere job end hvad der har været så absolut allermest nødvendigt for at opretholde retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge og at jeg altid har sørget for kun at søge job, jeg reelt set ikke vil kunne komme i betrækning til, da jeg er over- eller underkvalificeret.

ikke modtager sygedagpenge, da jeg forgiver at være for syg til, at jeg vil være i stand til at passe et normalt job samtidigt med jeg sangens kan klare at arbejde hvad der svarer til langt mere end fuldtid i mit eget firma, i et nærtstående familiemedlems firma eller sort i det jeg har henvist til, at jeg jo ganske lige som alle andre har lov til at bruge mim fritid lige præcist sådant, som jeg har lyst til.

ikke skiftevis har modtaget arbejdsløshedsdagpenge samt sygedagpenge, da jeg uheldigvis blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale JobCenter, da jeg heldigvis blev rask og jeg derfor kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg skulle til det allerførste møde på det lokale sygedagpengekontor, da jeg desværre blev syg og dermed var nødt til at sygemelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokal JobCenter, da jeg til al held blev rask og dermed kunne raskmelde mig den dag, hvor jeg var indkaldt til det næste møde på det lokale sygedagpengekontor. Forsæt venligst selv listen til den kommer til at svare til lidt over syv års tid.

Jeg ser altså heller ikke nogen som helst form for grund til at skamme mig over, at min Skat og jeg på ottende år er i stand til at sætte tæring efter næring samt svarer enhver sit og vi derfor godt kan klarer os med kun en indtægt nemlig min Skats løn, uden vi har behov for at leve på klods eller for lånte penge samt ligge andre til hverken praktisk eller økonomisk byde.